Dagens fødselar: Helle Virkner

søndag d. 15. september 2013 kl: 6. 05 Af: Linea Schou
 
Helle Virkner ville i dag have fyldt 88 år. Foto: Facebook.

Helle Virkner ville i dag have fyldt 88 år. Foto: Facebook.

Kendte.dk siger tillykke til den danske skuespillerinde Helle Virkner, der i dag den 15. september, ville have fyldt 88 år.

Om Helle Virkner:

Helle Genie Virkner (født Lotinga) blev født den 15. september 1925 i Aarhus. Hun blev gift i alt tre gange, senest med med statsminister Jens Otto Krag. Med ham fik hun sine to børn, Jens og Astrid.

Vi mindes: Helle Virkner ville i dag være fyldt 90 år

Helle Virkner har spillet med i mange danske film, og vi kender hende især fra sine vigtige roller i tv-serierne “Huset på Christianshavn” og “Matador”. Hun startede sin karriere i det Kongelige Teater, dog uden at få de helt store opgaver. Hun forlod teatret for at fortsætte på forskellige privatteatre, og her fik karrieren for alvor et skub. Hun modtog Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i 1963, for “Den kære familie”. Hun blev i datiden særligt bemærket for sin rolle som nyhavnsluder i Cirkusrevyen, da hun var landets daværende statsministerfrue.

Helle Virkner har desuden været politik aktiv for Socialdemokraterne, og hun har udgivet tre erindringsbøger. Hun har i sine senere år modtaget forskellige legater, og hun modtog i år 2007 en Æres-Bodil. I 2008 fik Helle Virkner konstateret kræft, og hun døde af komplikationer heraf den 10. juni 2009. Hun blev 83 år gammel.

 

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu