Dagens Fødselar: IKEA-grundlæggeren Ingvar Kamprad

lørdag d. 30. marts 2013 kl: 7. 21 Af: Uffe Dahl
 
Svenskeren Ingvar Kamprad grundlagde IKEA tilbage i 1943 - i dag den 30. marts fylder Ingvar Kamprad 87 år. Foto: Wikipedia.

Svenskeren Ingvar Kamprad grundlagde IKEA tilbage i 1943 – i dag den 30. marts fylder Ingvar Kamprad 87 år. Foto: Wikipedia.

Kendte.dk siger tillykke til Ingvar Kamprad, grundlæggeren af IKEA, der i dag den 30. marts fylder 87 år.

Om Ingvar Kamprad:

Grundlæggeren af møbelkæden IKEA, svenskeren Ingvar Feodor Kamprad er født den 30. marts 1926 i Småland i Sverige.

Ingvar Kamprad grundlagde IKEA i 1943. Ingvar Kamprad har siden 1976 boet i Epalinges i Schweiz.

Ingvar Kamprad er 3. generations indvandrer fra Tyskland og var langt ude i familie med den tyske feltmarskal og rigspræsident Paul von Hindenburg.

Som stor dreng begyndte Ingvar Kamprad at gøre forretninger ved fra sin cykel at sælge tændstikker til naboerne. Han opdagede, at han i Stockholm kunne købe store partier tændstikker meget billigt, sælge dem i mindre partier til en lav pris og alligevel få en god profit ud af det.

Møbelmanden nåede det ikke - han ville være fyldt 92 år i dag

Ingvar Kamprad udvidede med salg af fisk, juledekorationer, frø og senere kuglepenne og blyanter.

Da Kamprad var 17 år, gav hans far ham en gave for at have bestået sin eksamen. Han anvendte gaven til at etablere, hvad der i dag er IKEA, oprettet i 1943. Firmanavnet IKEA består af initialerne fra hans navn og adresse: Ingvar Kamprad, gården Elmtaryd ved landsbyen Agunnaryd.

Ingvar Kamprad hører ifølge magasinet Forbes til blandt verdens rigeste personer med en personlig formue på adskillige milliarder dollar.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Vincent van Gogh, hollandsk maler (død 1890), 160 år.

Preben Kaas, dansk skuespiller, forfatter og teaterchef (død 1981), 83 år.

Preben Harris, dansk skuespiller, instruktør og teaterchef, 78 år.

Eric Clapton, engelsk guitarist og sanger, 68 år.

Tracy Chapman, amerikansk sangerinde og sangskriver, 49 år.

Ikeas grundlægger er død - han var en af de rigeste personer i verden

Céline Dion, canadisk sangerinde, 45 år.

Troels Lund Poulsen, dansk folketingsmedlem, 37 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu