Dagens Fødselar: Jason Watt

søndag d. 24. februar 2013 kl: 17. 01 Af: Uffe Dahl
 
Jason Watt

Tillykke med de 43 år, Jason Watt. Foto: Facebook.

Kendte.dk siger i dag tillykke til racerkøreren Jason Watt, der i dag den 24. februar fylder 43 år.

Om Jason Watt:

Jason Charles Watt er født den 24. februar 1970.

Jason Watt fik sin debut i motorsportsverdenen som 10-årig i 1980. Han blev bl.a. danmarksmester i karting i 1985 og nordisk mester i 1986, og i 1990 deltog han i VM i gokart. Efter 10 års kørsel i gokart skiftede Jason til Formel biler i 1992 hvor han både fik debut i Formel Ford 1600 klassen og Formel Ford 1800.

Jason blev vinterseriemester i England i Vauxhall Lotus i året 1993. Allerede året efter fik den unge dansker sin anerkendelse og kunne kalde sig både verdens-, og engelskmester i Formel Ford (1994). Efterfølgende gav det stor respons til Jason og hans kommende karriere som professionel racerkører. Det blev også til et europamesterskab i Opel Lotus i 1995.

Men pludselig efter tre fantastiske sæsoner i toppen af Formel 3000 (1997-1999) blev Jason Watt tvunget ud af sin internationale motorsportskarriere på grund af en tragisk motorcykelulykke. Ulykken kostede ham førligheden, og han er i dag lammet fra brystet og ned.

Motorsportsrivaler mødes i dokumentarfilm

For Jason Watt, som ellers havde banet vej for et hop af stigen i sin karriere i motorsportsgrene som Formel 1 & Champ Car serien, så det hele nu ikke så lyst ud mere. Men med den rette sportsånd og vilje, kæmpede Jason Watt sig igennem sin hårde tid, genvandt lysten til race, og vendte tilbage som racerkører (2000) i den danske motorsports superliga Danish Touringcar Championship i en håndbetjent racerbil med special-gearkasse, skifteknapper på rattet og håndbremse. Han skrev kontrakt med Peugeot Statoil Motorsport og stillede sammen med dem op i en Peugeot. Med superfart og fantastisk genoptræning kørte Jason Watt sig i 2002 frem til et Danmarksmesterskab i DTC. Han blev samtidig den eneste person med handicap i verden som har vundet et nationalt mesterskab.

Efter ulykken og hans comeback i motorsporten fik han lyst til at fortælle sin livshistorie. Det gjorde han via selvbiografien Fordi Jeg Vil (2003), som blev et stort hit. Han kan både skrive racerkører, forfatter, foredragsholder og tv-vært på sit cv.

Jason har lagt stemme til Ræson Rat i Disney Pixars film Biler 2

Personligt er Jason far til tre. Har været gift 2 gange, først med tv-værten Mai-Britt Vingsøe, anden gang med Sara.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Keld Heick, dansk entertainer og sangskriver, 67 år.

Rolf Gjedsted, dansk forfatter og billedkunstner, 66 år.

Steve Jobs, amerikansk computerpioner (død 2011), 58 år.

Jason Watt udlover dusør efter tyveri af søns gokart

Alain Prost, fransk racerkører, 58 år..

Mads Brenøe, dansk forfatter, 45 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu