Dagens Fødselar: Jørgen Clevin

onsdag d. 24. april 2013 kl: 7. 59 Af: Uffe Dahl
 

Jørgen Clevin 610x292Kendte.dk mindes Jørgen Clevin, der i dag den 24. april ville være fyldt 93 år.

 

Om Jørgen Clevin:

Tv-værten, tegneren, børnebogsforfatteren og pædagogen Jørgen Clevin blev født den 24. april 1920 på Frederiksberg. Han døde den 7. august 1993, 73 år gammel.

Jørgen Clevin var både tegner, børnebogsforfatter, pædagog og børne-tv-vært. Han er kendt for over hundrede populære billedbøger og pædagogiske hobbyhæfter samt for flere serier af korte fjernsynsindslag med hobbytips.

Uddannet lærer

Jørgen Clevin var oprindeligt læreruddannet men begyndte at lave tegneserier for børn i slutningen af 1940’erne, mens han underviste på la Courvejens skole.

Han leverede daglige tegneserier om Strudsen Rasmus til flere nordiske aviser via Presse Illustrations Bureauet i København .

Ikke længe efter fik Jørgen Clevin job i Danmarks Radio, hvor han i flere omgange fra 1952 lavede en række tv-serier med korte hobbyforslag for børn. Serierne er også vist på flere udenlandske fjernsynskanaler bl.a. i Norge. Strudsen Rasmus og andre figurer er siden blevet genbrugt i flere billedbøger.

Gammeldags fremstilling

Enkelte af Jørgens Clevins bøger er blevet fjernet fra norske biblioteker pga. deres gammeldags fremstilling af afrikanere.

Sammen med flere andre danske tegnere, både børnebogsillustratorer, tegneserieskabere, vittigheds – og bladtegnere kom Jørgen Clevin til at præge flere årtier af både dansk og nordisk populær- ogbørnekultur.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Erik Seidenfaden, dansk journalist, korrespondent og avisredaktør (død 1990), 103.

Shirley MacLaine, amerikansk skuespiller, 79 år.

Jan Lindhardt, dansk biskop, 75 år.

Barbra Streisand, amerikansk sanger og skuespiller, 71 år.

Pia Rosenbaum, dansk skuespiller, 59 år.

Klaus Riskær Pedersen, dansk iværksætter og tidligere politiker, 58 år.

Anne Dorthe Tanderup, dansk håndboldspiller, 41 år.

Frans Nielsen, dansk ishockeyspiller, 29 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu