Dagens Fødselar: Jørn Hjorting

lørdag d. 12. januar 2013 kl: 8. 43 Af: Uffe Dahl
 

Kendte.dk siger tillykke til radioværten Jørn Hjorting, der i dag fylder 82 år.

Jørn Hjorting 610x292

Om Jørn Hjorting:

Den kendte radio- og tv-vært Jørn Carlo Hjorting er født den 12. januar 1931.

 

I mange år var Jørn Hjorting særlig kendt som vært i radioprogrammet De ringer, vi spiller.

 

Han blev ansat ved Danmarks Radios underholdningsafdeling i 1960, hvor han indledte den lange radiokarriere med ungdomsprogrammer som Teenagehjørnet og publikumsafstemningsprogrammet TI, VI KA’ LI’.

 

I 1968 havde han premiere på det program, der gjorde Hjorting til et fænomen og som skulle vise sig at blive det mest langtidsholdbare i dansk æterhistorie, nemlig ”De ringer, vi spiller”. Konceptet var, at værten med en simpel quiz som påskud talte med almindelige folk fra hele landet.

 

Programmet havde som forudsætning, at værten var i stand til at få folk, især husmødre og pensionister, der kunne høre programmet, når det blev sendt, til at føle sig trygge og berette om deres liv og dagligdag. Jørn Hjorting havde netop den evne, og lytterne valgte ham gang på gang som deres foretrukne radiofavorit. Også med programmer som ”Prøv lykken”, ”Morgennisserne” og ”Dansktoppen” fik Jørn Hjorting succes.

Pensioneret kendt radiostemme har fødselsdag

 

I 1984 fik han titel af redaktionsleder, og i 1989 blev han udnævnt til leder af dagredaktionen på P3.

 

Syv år senere forlod han efter næsten 37 år Danmarks Radio i utilfredshed med at ”De ringer, vi spiller” skulle flyttes væk fra P3.

 

Efter tiden i Danmarks Radio fortsatte han for den nye Radio 2 med et lignende telefonprogram, og senere flyttede han fra radiomediet til tv for at blive vært i udsendelsen Snak med Hjorting på dk4, sammen med sin gode ven Niels Bernhart – også kaldet “klovnen”.

 

Til samme kanal har han også lavet Prøv lykken – igen, der er en serie musikalske quiz-programmer fra kroer og forsamlingshuse overalt i landet.

 

Hjorting har også en enkelt gang forsøgt sig som sanger og desuden som tekstforfatter. Han har medvirket i enkelte film.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Bodil Udsen, dansk skuespillerinde (død 2008), 88 år.

Joe Frazier, amerikansk sværvægtsbokser (død 2011), 69 år.

Samuel Rachlin, dansk journalist, forfatter og kommunikationsdirektør, 66 år

Kirstie Alley, amerikansk skuespillerinde, 58 år.

Husker du disse radioprogrammer?

Per Gessle, svensk musiker i Roxette, 54 år.

Melanie C, engelsk sanger, 39 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu