Dagens Fødselar: Kenneth Carlsen

onsdag d. 17. april 2013 kl: 7. 20 Af: Uffe Dahl
 
Tillykke med fødselsdagen. Den tidligere tennisspiller, Kenneth Carlsen, fylder i dag 40 år. Foto: Facebook.

Tillykke med fødselsdagen. Den tidligere tennisspiller, Kenneth Carlsen, fylder i dag 40 år. Foto: Facebook.

Kendte.dk siger tillykke til den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen, der i dag den 17. april fylder 40 år.

Om Kenneth Carlsen:

Tennisspilleren Kenneth Carlsen er født den17. april 1973 i København.

Kenneth Carlsen startede som juniorspiller i Kløvermarken, men flyttede senere til KB.

I starten af 1990’erne stormede Kenneth Carlsen op ad verdensranglisten, og kunne i januar 1993 spille sin første Grand Slamturnering ved Australian Open i Melbourne, Australien. Dette skulle vise sig at blive Carlsens største triumf, idet han nåede til fjerde runde i turneringen inden han tabte til den tyske stjernespiller Michael Stich. Siden da har Carlsen aldrig nået så langt i en Grand Slam turnering.

7. juni 1993 nåede Carlsen også sin højeste rangering på ATPs verdensrangliste som nummer 41.

Gennem 1990’erne oplevede Carlsen en ganske pæn succes. Det danske Davis Cup-hold klarede sig udmærket i nogle år, og i single vandt Carlsen sin første af tre ATP-titler. Ved Wimbledon besejrede Carlsen den svenske legende Stefan Edberg.

Kenneth Carlsen har gennem hele sin karriere for det meste været placeret blandt de 100 bedste spillere på verdensranglisten. Han har indtjent ca. 3 millioner dollars i rene pengepræmier.

Den 27. juni 2007 annoncerede Kenneth Carlsen at han stopper karrieren til oktober.

Kenneth Carlsen har rekorden for flest gange at blive slået ud i første runde af en Grand Slam turnering (Australian Open,French Open, Wimbledon og US Open), nemlig 30 gange (af de 46 gange, han har deltaget).

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Karen Blixen, dansk forfatterinde (død 1962), 128 år.

Chris Barber, amerikansk jazzorkesterleder, 83 år.

Jennifer Garner, amerikansk skuespiller, 41 år

Victoria Beckham, engelsk popsanger, 39 år.

Jo-Wilfried Tsonga, fransk tennisspiller, 28 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu