Dagens Fødselar: Liam O’Connor

onsdag d. 10. juli 2013 kl: 6. 32 Af: Uffe Dahl
 
Rapperen L.O.C. alias Liam O'Conor, har fødselsdag. Foto: Wikipedia.

Rapperen L.O.C. alias Liam O’Connor, har fødselsdag. Foto: Wikipedia.

Kendte.dk siger tillykke til rapperen Liam O’Connor, der i dag den 10. Juli fylder 34 år.

Om Liam O’Connor:

Rapperen Liam O’Connor med kunstnernavnet L.O.C. er født den 10. juli 1979 i Aarhus.

L.O.C. startede sin karriere i 1995 sammen med Chadi Abdul-Karim (C.A.K) da de startede gruppen Alzheimer Klinikken og to år senere udgav de deres første demobånd Respekten Stinker.

L.O.C.’s popularitet bragte hans gruppeprojekt, B.A.N.G.E.R.S., sammen med rapperne USO, Marc Johnson og DJ Rescue, til almen anerkendelse da de i 1999 udgav ep’en V.I.P.. Han dannede efterfølgende hip-hop gruppen F.I.P., hvor han begyndte at samarbejde med producerne Rune Rask og Troo.L.S fra Suspekt.

L.O.C. er blevet voksen: -Jeg har fået større respekt for scenen

Større popularitet

L.O.C. opnåede hurtigt større popularitet i 2001 med sit debutalbum Dominologi. I 2003 udgav han Inkarneret der i 2004 fik tildeltplatin for over 60.000 solgte eksemplarer. Hans tredje album, Cassiopeia udkom i 2005 og indeholdte blandt andet hitsinglen “Du Gør Mig”. Hans fjerde album Melankolia / XXX Couture udkom den 17. marts 2008 og solgte over 20.000 eksemplarer i den første uge. Singlen “XXX Couture” blev blandt andet P3s Uundgåelige og ved Danish Music Awards i 2009 vandt albummet prisen “Årets Danske Album”.

L.O.C. har med sine fire første album solgt over 150.000 eksemplarer – hvilket gør ham til den bedst sælgende rapper i Danmark. Han dannede sammen med Supekt gruppen Selvmord i 2009. De udgav deres selvtitlet album samme år – hvilket blev en succes og solgte guld[4] og indeholdte også hitsinglen “Råbe under Vand”.

L.O.C.’s femte album Libertiner udkom i 2011 og ved Danish Music Awards 2011 vandt albummet prisen for Årets danske urbanudgivelse.

Eget pladeselskab

I 2012 stiftede L.O.C. sit eget pladeselskab SGMD, der er et akronym for SelvGjortMillionærDrøm og han indgik også et samarbejde med TDC, der distribuerede og markedsførte hans sjette album Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1. Albummet kunne downloades gratis i de første fem uger og alene på udgivelsesdagen havde over 100.000 downloadet det.

Den 1. oktober 2012 udkom hans syvende studiealbum Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2, der udgives i samarbejde med Dansk Røde Kors, som modtager hele overskuddet af salget.

L.O.C. var i 2011 dommer i TV2s reality musikkonkurrence Voice – Danmarks største stemme, hvor Kim Wagner, der blev coachet af L.O.C., vandt. Han medvirkede også i den anden sæson i 2012. Privat har L.O.C. siden 2008 dannet par med skuespilleren og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller og den 22. december 2012 blev de gift på Valdemars Slot.

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Werner Best, nazitysk rigsforstander i Danmark (død 1989), 110 år.

Tommy Troelsen, dansk fodboldspiller, lærer og journalist, 73 år.

Arthur Ashe, amerikansk tennisspiller (død 1993), 70 år.

Anne Herdorf, dansk sanger og skuespiller, 46 år.

Jimmy Colding, dansk sanger i Zididada, 44 år.

Grøn afslører sidste musiknavn: Populær rapper på plakaten

Christina Roslyng, dansk håndboldspiller, 35 år.

Jessica Simpson, amerikansk sanger, 33 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu