Dagens Fødselar: Mette Lisby

fredag d. 5. april 2013 kl: 7. 14 Af: Uffe Dahl
 

Mette Lisby 610 x 292

Kendte.dk siger tillykke til standup-komikeren Mette Lisby, der i dag den 5. marts fylder 45 år.

Om Mette Lisby:

Den danske standupkomiker, skuespiller, tv-vært og forfatter, Mette Lisby, er født den født 5. april 1968. Mette Lisby har bl.a. stået bag tv-programmer som Ugen der gak, hvor hun både fungerede som vært og satireforfatter, og som skuespiller har hun spillet hovedrollerne som Juliane i filmatiseringerne af Jane Aamunds bøger Klinkevals og Juliane i henholdsvis 1999 og 2000. Mette Lisby er desuden datter af den danske sangskriver og sanger Bjarne Lisby.

I 1994 tv-debuterede hun som medvært på talentshowet Ud af Skabet, og derefter blev hun vært på quizprogrammet Stjernejoker. Men det var da hun i tre sæsoner fra 1996-1997 indtog værtsrollen i talkshowet Linen Ud, at den brede danske befolkning for alvor fik øje på hende og hun markerede sig som en af danskernes absolutte yndlingsværter på TV. En status hun fastholdt, da hun hun i 1997 overtog værtskabet for det ugeaktuelle satireprogram Ugen Der Gak fra Michael Meyerheim. Mette Lisby var også hovedforfatter på Ugen Der Gak, og havde blandt andet Frank Hvam med på sit forfatterhold.

Linen Ud og Ugen Der Gak havde uge efter uge mere end en million seere, hvilket gjorde dem til nogle af de mest sete programmer i Danmark i perioden. Som resultat modtog hun flere tv-priser: Årets Underholdningsvært (Billed Bladet) i 1997 og 1998, Årets TV-favorit (Se og Hør) 1997 og 1998, samt Danmarks TV-Navn (Ekstra Bladet) 1998.

Mette Lisby optrådte også i en del enkeltstående shows, samt som gæst i forskellige tv-udsendelser. Herunder blandt andet ’Nytår på TV2’ 1999, 2000 og 2001, ’Godt Nytår, Danmark’ i 2002 samt rollen som holdkaptajn i ’Noahs Ark’ i 2004.

Ved siden af TV-karrieren fortsatte Mette Lisby sin standupkarriere og ud over optrædener i tv-udsendelser som ’Stand-Up DK’, kunne danskerne opleve hende på scener over hele landet fra 1993 til 1996

I 1999 skabte hun sit eget sketch-tv-show, ’FC Lisby’, hvor hun arbejdede sammen med tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler.

I 2001 drog Mette Lisby på turné til alle de største byer i Danmark med sit soloshow ’One Woman Comedy Show’. Showet var udsolgt de fleste steder og blev vel modtaget i pressen.

DVD-indspilningen fra dette show solgte til platin.

I 2004 blev hun endnu engang vært på et talkshow, nemlig ’Knock Out’, en dansk udgave af det britiske ’Room 101’.

I 2001 blev hun gift med den populære radio- og tv-vært Jesper Bæhrenz.

I 2009 flyttede Mette Lisby med ægtemanden Jesper Bæhrenz til Los Angeles, hvor de p.t. bor. Senest har parret leveret manuskript til den skandinaviske version af den ultrapopulære Disney-sitcom ’As The Bell Rings’.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Bette Davis, amerikansk skuespillerinde (død 1989), 105 år.

Gregory Peck, amerikansk skuespiller (død 2003), 97 år.

Agnetha Fältskog, svensk sangerinde i ABBA, 63 år.

Fernando Morientes, spansk fodboldspiller, 37 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu