Dagens Fødselar: Michael Meyerheim

torsdag d. 5. september 2013 kl: 6. 24 Af: Uffe Dahl
 
Studievært Michael Meyerheim fylder i dag 64 år.

Studievært Michael Meyerheim fylder i dag 64 år.

64 år: Kendte.dk ønsker Michael Meyerheim tillykke med fødselsdagen i dag, torsdag den 5. september.

 

Michael Meyerheim aktuel i nyt portrætprogram

Om Michael Meyerheim:

Journalisten og studieværten Carsten Michael Meyerheim er født den 5. september 1949 i Gentofte.

Michael Meyerheim er uddannet journalist på Politiken, hvor han arbejdede i 15 år – primært på erhvervsredaktionen, men han var en overgang også med til at lave den kendte satireklumme At tænke sig. Han var desuden avisens korrespondent i Washington.

Han fik sit gennembrud på tv i 1988 som den første vært på Lykkehjulet og dermed en af de første værter på TV 2. Siden blev Michael Meyerheim vært på Eleva2ren og fik sit eget talkshow efter amerikansk forbillede Meyerheim og Co, der var Danmarks første. Senere var han vært i talkshowet Meyerheim After Eight, ligesom han i 1995 var vært på Ugen der gak.

Elsket tv-vært vender tilbage

Han var vært på TV 2’s morgenprogram Go’ Morgen Danmark fra premieren i 1996 til 2006. Hans faste makker var Cecilie Frøkjær. Siden 2006 har han været vært på programmet Spørg Charlie på TV 2 Charlie og haft sit eget talkshow, blot kaldet Meyerheim.

Michael Meyerheim var i 1996 med til at stifte produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni sammen med Ole Stephensen, Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu