Dagens fødselar: Mick Jagger 70 år

fredag d. 26. juli 2013 kl: 11. 01 Af: Kendte.dk NY
 
Rullestenen Mick Jagger fylder 70 år i dag. - Foto: pcwalls.net

Rullestenen Mick Jagger fylder 70 år i dag. – Foto: pcwalls.net

I dag hejser vi flaget for en sand legende. Rolling Stones forsangeren Mick Jagger fylder nemlig 70 år i dag den 26 Juli.

Sir Michael Philip “Mick” Jagger, født. 26. juli 1943, er en engelsk rockmusiker, skuespiller, sangskriver, plade og film producer og forretningsmand. Han er mest kendt for at være forsanger og medstifter af bandet The Rolling Stones.

Om Mick Jagger

Mick blev født ind i en middelklasse familie på Livinstone hospital, Dartford, Kent, England. Hans far, Basil ”Joe” Jagger (f. 6. april 1913- d. 11. november 2006), og hans farfar, David Ernest Jagger, var begge lærere. Hans mor, Eva Ensley Mary Scutt (d. 13. april 2000) en australier der emigrerede til England, var et aktiv medlem af det Konservative Parti (UK). Jagger var den ældste af to sønner, han har en bror Chris (f.5. august 1949), og blev opdraget til at følge i sin fars fodspor.

Mick Jagger gør Claes Bang selskab i ny film

Ifølge ham selv i bogen Ifølge The Rolling Stones fortæller han:” Jeg har altid været sanger. Jeg sang hele tiden som barn. Jeg var et af de børn, som bare kunne lide at synge. Nogle børn synger i kor, andre kan lide at spille op foran spejlet. Jeg var med i kirkekoret, men elskede også at lytte til sangene i radioen – BBC eller Radio Luxemburg- eller se dem på tv eller i biografen.”

Bortvist for at køre på motorcykel i biblioteket

Han gik på Dartford Grammar School, hvor han fik høje karakterer i tre fag. Efter det kom han i London School of Economics. Han studerede økonomi men droppede ud mindre end et år efter, uden at tage nogle eksaminer, for at koncentrere sig om sin drøm om en musik karriere. Rygtet siger, at skolen bad Mick om at forlade School of Economics, efter et uheld hvor han kørte rundt på en motorcykel indenfor i biblioteket. Dog holdt han længe fast ved skolen ved at komme nogle få timer om ugen, så han ikke blev smidt ud. Forældrene ville blive skuffede, hvis de vidste, at han brugte det meste af sin tid på at få et band på benene.

Hans beslutning om at droppe ud af universitet i 1962 glædede ikke hans mor, og hans far accepterede det kun modvilligt. I interview har han fortalt, at han ikke kunne bebrejde sine forældre deres tvivl, han tvivlede også selv på en livslang musik karriere var mulig.

The Rolling Stone så op til Elmore James

Som student besøgte Jagger jævnligt The Firehouse en klub i London. Som 19 årige begyndte Jagger at optræde der offentligt. Ligesom Keith Richards og de andre i The Rolling Stones havde Jagger ikke modtaget nogen form for undervisning i musik, og kunne ikke læse noder. Han besøgte også hyppigt klubber som den berømte Marquee Club eller The Ealing Club og beundrede den samme slags musik som Brian Jones og Keith Richards. ”Jeg havde en del venner der havde deres egen plade samling, så vi plejede at gå til deres huse for at hører dem… Vi spillede hvad som helst – det er sådan du lærer…” Jagger har fortalt at Elmore James var en af de første favoritter bandet havde. Ligesom de fleste ting fra Chess Records i Chigago var blandt favoritterne.

Mens Jagger kendte Keith Richards fra skolen blev de ikke rigtige venner, før de mødtes mens de ventede på toget hvor Richards så at Jagger havde nogle blues plader under armen, og de tog sammen hjem for at høre dem. Snart derefter formede de bandet.

Foruden Jagger og Richards bestod gruppen, som fik navnet efter (Muddy Waters sang Rollin’ Stone), af Ian ”Stu” Stewart, Brian Jones og Charlie Watts. Stu blev dog droppet af manageren Andrew Loog Oldham, fordi han ikke passede ind i det image Oldham ville skabe. Men Stu turnerede stadig uofficiel med bandet som pianist indtil sin død i 1985.

Det var også Oldham der insisterede på at Jagger kaldte sig for ”Mick”, i stedet for ”Mike”. Et navn han stadig brugte mellem sine venner. Men det var ikke alle der kaldte ham det. For eksempel John Lennon kaldte ham Michael i filmen: The Rolling Stones rock and roll Circus fra 1968.

The Rolling Stones

Jagger var ikke en øjeblikkelig succes som forsanger for The Rolling Stones. Efter hans egen udtalelser var han i starten en stiv og klodset skoledreng foran et publikum. Men da de selv lærte at skrive og spille sange, ved at kigge efter hvordan de andre gjorde det, udviklede Jagger en stærk personlighed på scenen. Da The Rolling Stones begyndte at spille live over hele England sammen med blandt andre Ike og Tina Turner, lærte Jagger fra dem ved at se hvordan de klarede et stort publikum, og udviklede hurtigt sin egen unikke stil. Med hensyn til sangskrivning blev Richards hans faste partner, hvilket medførte et meget stærkt venskab. Brian Jones blev mere isolerede i bandet, da han ikke var i stand til at bidrage med noget til sangskrivningen. Mick Jaggers kæreste i 1960’erne, sangerinden Marianne Faithfull, har dog senere sagt, at Brian var et enormt talent, som blev frosset ud af Jagger og Richards. Hvorvidt dette er sandt i sangskriversammenhæng står uvist, men det var Brian, som bidrog med den flotte musik til Ruby Tuesday.

Også kendt på det hvide lærred

Jagger er også skuespiller. Mest kendt fra filmene Performance af Nicolas Roeg i 1968 og Ned Kelly fra 1970.

I de tidligere 1980erne blev han tilbud hovedrollen i Werner Herzogs film Fitzarraldo. Desværre var der en del forsinkelser med optagelserne, så Jagger var ikke i stand til at gøre filmen færdig, på grund af han kunne på tour. Nogle af hans scener kan ses i dokumentaren: Burden of dreams. De seneste film han har medvirket i er: Freejack 1992, Bent 1997, og The Man from Elysion fields fra 2002.

I 1995 grundlagde han sammen med Victoria Peaman Jagged films. Han forklarede det sådan:” At starte mine egne projekter i stedet for at følge andres, og være mere involveret i småtingene og lave musikken.” Den første film udgivet i 2001 og var Enigma, en 2. verdenskrigsfilm.

I 2007 blev den offentliggjort af Paramount Pictures, at Jagger ville lave en film sammen med Academy Award vinderen Martin Scorsese.

Slået til ridder

I en alder af 60 år blev Mick Jagger slået til ridder af Prins Charles. Det skete den 12. december 2003 for hans store indflydelse i musikken. Han havde et designer jakkesæt på, og hvide sneakers. Han ankom sammen med sin 90 årige far, Joe, og døtrene Karis og Elizabeth.

73-årige Mick Jagger bliver far for ottende gang

Kendte.dk ønsker rullestenen tillykke med den runde fødselsdag.

Kilde: wikipedia

Del din kommentar

Forsiden lige nu