Dagens Fødselar: Moder Teresa

mandag d. 26. august 2013 kl: 6. 05 Af: Uffe Dahl
 
Moder Teresa. Foto: Wikipedia.

Moder Teresa. Foto: Wikipedia.

Kendte.dk fejrer Moder Teresas fødselsdag – hun ville have blevet 103 år gammel i dag den 26. august.

 

Om Moder Teresa:

Den katolske nonne Moder Teresa er født den 26. august 1910, Skopje. Hun  døde den 5. september 1997, 87 år gammel.

Moder Teresa var en verdenskendt katolsk nonne, især kendt for sit arbejde blandt fattige i Kolkata (tidligere Calcutta) i Indien, hvor hun ligger begravet.

Moder Teresa var født i Skopje i Makedonien af albanske forældre og blev uddannet som lærer. Hun rejste ca. 1929 til Dublin, hvor hun i en årrække var tilknyttet klostret hos Loreto-ordenen.

Senere blev hun sendt til Indien, hvor hun først arbejdede i Darjeeling og siden i Kolkata. Hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, som gennemførte projekter over hele verden, også bag Jerntæppet i Sovjetunionen og i lande som Haiti, hvor diktatur normalt forhindrede vestligt eller udenlandsk hjælpearbejde.

Hendes uhyre konsekvente fastholdelse af det enkelte menneskes værdi og ret, gør hendes indsats til noget ganske særligt i hjælpeorganisationernes historie, muligvis den mest konsekvente indsats siden Frans af Assisi, der indførte fattigdomsidealet i munkevæsenet. Men det skabte kritik, bl.a. fordi hendes syn på den enkelte også gjaldt det ufødte foster, hvorfor hun var en skarp abortmodstander.

Moder Teresa modtog Nobels fredspris i 1979. I 2003 saligkåredes hun af pave Johannes Paul II.

Del din kommentar

Forsiden lige nu