Dagens Fødselar: Poul Krebs

tirsdag d. 28. maj 2013 kl: 10. 39 Af: Uffe Dahl
 

Kendte.dk siger tillykke til sangeren og musikeren Poul krebs, der i dag den 28. maj fylder 57 år.

Poul Krebs

I dag fylder sangeren Poul Krebs 57 år. Foto: Facebook.

 

Om Poul Krebs:

Poul Krebs: -Jeg kan stadig føle mig afklædt på scenen

Den danske pop/rockmusiker og sangskriver Poul Krebs er født den 28. maj 1956 i Aarhus.

Til dato har Poul Krebs udgivet 17 albums samt opsamlinger. Poul Krebs fik sit store gennembrud med albummet Små Sensationer (1995), som bl.a. indeholdt hittet “Sådan Nogen Som Os”.

Poul Krebs er opvokset i Aarhus Nord og var i sin ungdom en talentfuld håndboldspiller, der var på Skovbakkens førstehold. Med dette hold deltog Krebs bl.a. i Europa Cuppen. Men samtidig havde han spillet og skrevet musik i det små, og da han fik mulighed for at få en række spillejobs i Nordjylland i midten af 1970’erne, valgte han at koncentrere sig om musikken. Han spillede oprindeligt alene eller med få musikere og blev i første omgang rubriceret som folkemusiker. Med debutpladen fra 1979, Efter stormen, fik Poul Krebs mulighed for at spille overalt i landet, hvilket efterhånden gjorde ham kendt. Med sig havde han skiftende besætninger, men guitaristen Knud Møller og bassisten Kent Holm var dog normalt med.

Flittig på turne

Siden starten af 1990’erne har Poul Krebs været flittig på koncertscenerne og i pladestudierne. Han har prøvet kræfter i flere forskellige sammenhænge og var blandt andet den ene af De Tre Tenorer sammen med Steffen Brandt og Michael Falch. I 1995 kulminerede Krebs’ succes med albummet Små sensationer, der indbragte ikke mindre end fem Dansk Grammy-nomineringer, hvor det dog blot blev til én pris: P3’s Lytterpris. I et par omgange fik Poul Krebs mulighed for at spille sammen med Radio Underholdnings Orkesteret, men ellers hed hans orkester i anden halvdel af 1990’erne ‘Små Sensationer’ efter albummet af samme navn.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

John Fogerty, amerikansk musiker i Creedence Clearwater Revival, 68 år.

Ole Mørch, dansk fodboldtræner, 65 år.

Lis Sørensen, dansk musiker og sangskriver, 58 år.

Kylie Minogue, australsk skuespiller og sanger, 45 år.

Michael Boogerd, hollandsk cykelrytter, 41 år.

Poul Krebs: -Jeg glemte mig selv i andres klogskab

Mark Feehily, irsk sanger i Westlife, 33 år.

Sebastian Øberg Nielsen, sanger og guitarist i SEB (musikgruppe), 20 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu