Dagens Fødselar: Ritt Bjerregaard

søndag d. 19. maj 2013 kl: 8. 19 Af: Uffe Dahl
 
Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard fylder i dag 72 år. Foto: Facebook.

Kendte.dk siger tillykke til den tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, der i dag den 19. maj fylder 72 år.

Om Ritt Bjerregaard:

Jytte Ritt Bjerregaard, som hun rigtigt hedder, er født den 19. maj 1941 i København.

Ritt Bjerregaard er tidligere overborgmester i København, valgt for Socialdemokratiet. Hun har desuden været medlem af Folketinget, undervisningsminister, socialminister, fødevareminister og EU-kommissær.

Fra 1970-82 var hun adjunkt på Odense Seminarium. I samme periode var hun skole konsulent for Gyldendal.

Ritt Bjerregaard er gift med historikeren Søren Mørch. Ritt Bjerregaard ejer en frugtplantage i Stestrup Old på Midtsjælland, som producerer økologiske æbler.

Politisk karriere

Ritt Bjerregaard blev valgt til Odense Byråd i 1971 og var folketingskandidat for Socialdemokratiet i Bogense-kredsen fra 1969, i Otterup-kredsen 1971-94 og i Lejre-kredsen fra 1999 til 2004. Hun var medlem af Folketinget for Fyns Amtskreds 1971-1995 og for Roskilde Amtskreds 2001-2005. Hun var undervisningsminister 27. september-19. december 1973 og 13. februar 1975-22. december 1978; socialminister 26. oktober 1979-30. december 1981; Miljøkommissær i EU fra 1994-1999; fødevareminister 23. februar 2000-27. november 2001. Fra 2006-2010 var hun Overborgmester i København.

Ritz-sagen

Ritt Bjerregaard kom under heftig kritik i 1978, da hun overnattede i en kostbar suite for kr. 57.670 på luksushotellet Ritz i forbindelse med et møde i Paris. Anker Jørgensen fyrede hende som minister. Rigsrevisionen erklærede siden, at hun ikke havde brugt flere penge end andre ministre. Det førte til en heftig debat i Folketinget.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Malcolm X, sort amerikansk borgerretsforkæmper (død 1965), 88 år

Flemming Quist Møller, dansk musiker, tegner, forfatter og instruktør, 71 år.

Pete Townshend, engelsk musiker i The Who, 68 år.

Hilda Heick, dansk sanger, 67 år

David Helfgott, australsk pianist, 66 år

Grace Jones, jamaicansk sanger og skuespiller, 61 år.

Thomas Vinterberg, dansk filminstruktør, 44 år

Del din kommentar

Forsiden lige nu