Dagens Fødselar: Trille

onsdag d. 6. marts 2013 kl: 8. 35 Af: Uffe Dahl
 
Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kendte.dk siger tillykke til musikeren og forfatteren Trille, der i dag den 6. marts fylder 68 år.

 

Om Trille:

Forfatteren og musikeren Trille Bodil Nielsen er født den 6. marts 1945 i København og begyndte sin karriere i det frugtbare folkemusik-miljø i 1960’erne.

Det var under en studenterfest på det københavnske værtshus Kontoret Trille pludselig greb en guitar og underholdt til gæsternes fornøjelse med så stor succes, at værten bagefter tilbød hende, mod betaling, at være et fast indslag i stedets liv.

Kønsforsker: Trilles sange ramte enormt mange kvinder

Det skulle imidlertid være den engelske sanger Cy, fra sanggruppen Cy, Maia & Robert, som foranledigede, at Trille fik kontakt til sangskriveren Thøger Olesen. Dermed fik Trille adgang til et større publikum, da Thøger Olesen kunne bruge hendes sang som et opfriskende kvindeligt indslag i sine folkecabareter i Vise Vers Huset i Tivoli.

I årene 1966-1970 har Trille en lang række viseudgivelser. På nogle virker hun med enkelte viser, på andre som eneste sanger. Sangene er gamle danske folkesange, børnesange og -fortællinger, frække viser fra det gamle Frankrig samt plader, hvor Trille medvirker med sang/tale i projekter, som hun laver med forskellige teatergrupper.

Trille blev landskendt, da hun 18. september 1970 på DR fremførte Jesper Jensens sang Øjet, der provokerede det dengang “pæne Danmark”. Fremførelsen endte med at daværende justitsminister Knud Thestrup besluttede at der skulle rejses tiltale efter Straffelovens §140 mod de ansvarlige hos DR. Sagen endte med frifindelse. Sangen har i dag kultstatus, men er aldrig genudgivet. Den kan ses og høres på DR’s arkivsite Bonanza,

Stærke budskaber

Trille indspillede i løbet af sin musikalske karriere en lang række plader med stærke budskaber. Med sin egen folk-rock-stil blev hun flittigt benyttet på børneprogrammer i radio og tv, med udgangspunkt i mor-barn-forholdet. Hun udgav plader med viser og ballader om kærlighed, om ensomhed, om livet. Men det var nok viserne med emner, der i samtiden blev behandlet i den igangværende politiske kønsdebat, der gav hende prædikatet rødstrømpe – selv om Trille ikke følte nogen særlig tilknytning til kvindebevægelsen.

Trilles oprindelige navn er Bodil Gudrun Nielsen, men hun tog 1980 navneforandring til Trille Bodil Nielsen.

I 2008 opførte Odense Teater en Trille-kabaret under navnet “En Lille Bunke Krummer” for udsolgte huse, iscenesat af skuespilleren Mads Nørby.

 

Diskografi

Pikante viser fra det gamle Frankrig (1966)

Viser for folk og…. (1968)

Schade: Sjov i Danmark (1969)

Trille synger (1970)

Reed Moon (1970)

Oh Nelson med dit øje (1970)

Goda`goda` (1971)

Fra England til Skotland (1971)

Dit og dat (1972)

Hele min familie (1972)

Stille folk (1973)

Eigil (1974)

Hej søster (1975)

Viser fra din oldefars tid (1976)

Trille synger Sørens sange (1977)

En lille bunke krummer (1978)

Altid har jeg længsel (1979)

Små skridt (1981)

Halvmånetid (1983)

Indeni/udenpå (1986)

Hjemlige eventyr (1988)

Best of vol. 1 (1975/1990)

Best of vol. 2 (1975/1990)

The real Trille hits (1995)

Hele balladen (2010). Genudgivelse af cd’erne Hej Søster, En lille bunke krummer, Altid har jeg længsel, Små skridt, Halvmånetid, Indeni/udenpå, Hjemlige eventyr

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Michelangelo, italiensk billedhugger (død 1564), 538 år.

Ejler Bille, dansk billedkunstner (død 2004), 103 år.

Alan Greenspan, amerikansk økonom, 87 år.

David Gilmour, engelsk musiker i Pink Floyd, 67 år.

Jan Bartram, dansk fodboldspiller, 51 år.

Sangerinden Trille er død af kræft

Al Agami, dansk rapper, 41 år.

Shaquille O’Neal, amerikansk basketballspiller, 41 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu