Dagens fødselar: Nikolaj Lie Kaas fylder 43

søndag d. 22. maj 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
Nikolaj_Lie_Kaas foto Wikipedia
Nikolaj Lie Kaas fylder den 22. maj 43 år. Foto: Wikipedia

I dag fylder en af Danmarks absolut største skuespillere, Nikolaj Lie Kaas, 43 år.

Den 22. maj 1973 blev Nikolaj Lie Kaas født i Rødovre af forældrene Preben Kaas og Anne Mari Lie.

Privat danner Kaas par med Anne Langkilde, som han har to døtre, Esther og Gerda, sammen med.

Skuespiller indrømmer: Jeg brød loven, da min datter blev født

Han debuterede i Søren Kragh-Jacobsens film Drengene fra Sankt Petri (1991), der foregår under 2. verdenskrig. For denne rolle modtog han både en Bodil og en Robert for bedste mandlige birolle. Han har haft roller i dogmefilmene Idioterne, Et rigtigt menneske og Elsker dig for evigt.

Tegnefilmsdubber er han ikke kendt som, men der er dog adskillige figurer, han har lagt stemme til blandt andet: Rotten Remy i Ratatouille, Chicken Joe i Surf’s Up, Kenai i Bjørne Brødre og Bjørne Brødre to og Tarzan i Disney-filmen af samme navn..

En travl herre

Sammen med Rasmus Bjerg udgav han i 2011 sangen “Fugt i Fundamentet” under navnet Nik & Ras til Zulu Comedy Galla. Sangen solgte dobbelt guld og blev fulgt op året efter med “Hvad Der Sker Her”.

Kaas’ liste over film er umådeligt lang, men de fleste husker hans præstation i film som “Blinkende lygter”, “I Kina spiser de hunde”, “De grønne slagtere”, “Brødre” og filmene om Afdeling Q baseret på Jussi Adler Olsens krimi-romaner. Han har desuden spillet Dirch Passer i filmen “Dirch” fra 2011 – som blev en massiv succes.

Sofie Gråbøl fylder 50: Efter alvorlig sygdom er det bare et tal

Nikolaj Lie Kaas har også gjort sig bemærket i udlandet. Han spillede for eksempel med i “Angels and Demons”, filmatiseringen af Dan Browns roman af samme navn. Han ahr desuden også spillet med i flere tv-serier: “Raxa”, “Rejseholdet” og “Forbrydelsen” for at nævne et par.

Han har vundet tre Bodil-priser for Bedste mandlige birolle og en enkelt for Bedste mandlige hovedrolle. Derudover har han vundet to Robert-priser for Bedste mandlige birolle og tre Bedste mandlige hovedrolle – den ene i en tv-serie.

Del din kommentar

Forsiden lige nu