Dagens fødselar: Peter Schrøder

mandag d. 13. juni 2016 kl: 6. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Peter Schrøder kan i dag fejre sin 70 års fødselsdag.

Skuespiller, filminstruktør og teaterleder, Peter Schrøder, fylder i dag 70 år.

Peter Schrøder er uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i 1973 og fik sit gennembrud samme år i Niels Klims underjordiske Rejse på Gladsaxe Teater. Han fortsatte sin teaterkarriere ved Aalborg Teater, hvor han blandt andet spillede Prinsen i Der var engang og Henrik i Mascarade. Senere har han også spillet store roller på Det Kongelige Teater, Hvidovre Teater og Betty Nansen Teatret.

Satireprogrammer

På tv har han blandt andet medvirket i serierne Een gang strømer…, Landsbyen, Flemming og Berit, Bryggeren, Madsen og Co. og senest i Dicte. Ligeledes er han også meget rost for satireprogrammet Den gode, den onde og den virk’li sjove, hvor han fast hver gang betonede “Det er fand’me uhyggeligt du”.

Han har gjort sit bemærkelsesværdig i film som blandt andet Gummi-Tarzan (1981), Busters verden (1984), Springflod (1990), Krummerne (1991), Hjælp – Min datter vil giftes (1993), At kende sandheden (2002), Dommeren (2005) og Kærestesorger (2009).

Skuespiller indrømmer: Jeg brød loven, da min datter blev født

Desuden har han medvirket i voksenjulekalenderen på TV2, Jul i den gamle trædemølle, hvor han spillede Flemming.

Har også arbejdet som instruktør

Peter Schrøder har også arbejdet som instruktør: i 1993 instruerede han Hans Scherfigs roman Det forsømte forår, der solgte over 400.000 biografbilletter, i 1995 instruerede han Kun en pige, i 1996 var han også instruktør på Cirkusrevyen, men efter uoverensstemmelser med skuespillerholdet valgte han at forlade produktionen kort inden premieren. Senest har han instrueret filmen Lotto fra 2006.

Sofie Gråbøl fylder 50: Efter alvorlig sygdom er det bare et tal

Schrøder har siden 2005 været teaterleder på Vendsyssel Teater, hvor han blandt andet har spillet Jeppe på Bjerget (2005) og Svend, Knud og Valdemar (2006). Privat har han siden den 31. juli 1989 været gift med skuespillerinden Susanne Heinrich. Han er desuden far til skuespilleren Mikkel Schrøder Uldal.

Kilde: Wikipedia.

Del din kommentar

Forsiden lige nu