Dagens fødselar: Søren Rislund

tirsdag d. 17. maj 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Søren Rislund fylder 66. Foto: Wikipedia

Søren Rislund fylder 66. Foto: Wikipedia

Komikeren Søren Rislund kan i dag fejre sin 66 års fødselsdag.

Søren Rislund kan i dag fejre sin 66 års fødselsdag. Han blev født på Frederiksberg i 1950. Han er både skuespiller, forfatter, komponist og komiker, der er bedst kendt fra duoen Monrad & Rislund. Det andet medlem var Jan Monrad.

Rislund blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1970 og begyndte på historiestudiet ved Københavns Universitet, men han droppede ud allerede i 1971. Han fik arbejde som postbud og ekstraarbejder og arbejdede – som sådan – til 1978. Fra 1979 helligede han sig underholdningsbranchen på fuld tid.

Skuespiller indrømmer: Jeg brød loven, da min datter blev født Sofie Gråbøl fylder 50: Efter alvorlig sygdom er det bare et tal

Sort humor og brandbiler

I 1974 havde han sammen med Jan Monrad, Tømrerclaus og Mik Schack etableret gruppen Totalpetroleum, der optrådte frem til 1977/1978. Derefter skiftede gruppen navn til Monrad & Rislund og bestod kun af de to. Sammen med Jan Monrad har Søren Rislund udgivet over 30 albums og videoer, der alle kendetegnes af duoens sorte humor, grovkornede satire og bramfri tone. Blandt klassikerne er Pladderballe Nærradio og De nøgne heste fra Upernavik. I 2009 medvirkede Rislund i en serie af tv-reklamer for byggemarkedskæden XL-Byg.

Søren Rislund har udgivet flere bøger om brandbiler og brandvæsen. Han har været med til at lave Museet Danmarks Brandbiler, hvor han har siddet i bestyrelsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu