Runder skarpt hjørne

I løbet af sin karriere har Bo hr. Hansen skrevet alt fra digte over krimier til julekalendere. 20. oktober fylder han 60 år

Bo hr. Hansen er blandt andet manden bag manuskriptet til filmen 'Journal 64' fra 2018. Han er også forfatter til flere digtsamlinger. Han fylder 60 år den 20. oktober.
Bo hr. Hansen er blandt andet manden bag manuskriptet til filmen "Journal 64" fra 2018. Han er også forfatter til flere digtsamlinger. Han fylder 60 år den 20. oktober.
Udgivet Opdateret

I løbet af sit liv er Bo hr. Hansen gået mange forskellige kreative veje.

Han har spillet i et band, skrevet manuskripter til film, tv og teater, og så har han skrevet digte.

20. oktober fylder Bo hr. Hansen 60 år.

Glæden ved at skrive har altid været der - både alene og sammen med andre.

Manuskripter ligger der meget samarbejde i, mens digte skrives i et mere personligt rum, fortæller han.

Bo hr. Hansen er uddannet journalist og manuskriptforfatter. Tiden i et band som ung var med til at udvikle hans skrivelyst.

- I de år befandt mit band og jeg os i et konstant kreativt rum. Vi spillede ikke godt, men idérigdommen var stor. Det var med til at skubbe mit eget skriveri i gang, siger han.

Han er egentligt døbt Bo Erhard Hansen, men begyndte at bruge det lille hr., da han udgav digte i 1993 i tidsskriftet Sidste Skrig.

Han blev drillet med mellemnavnet i barndommen.

- Jeg klippede mit navn i stykker og lavede det der hr., som en slags persona eller en maske, siger han.

Samtidig har han haft svært ved at stå ved sig selv, og det gjorde det lille hr. nemmere.

Siden digtene i 1983 har han skrevet flere digtsamlinger - eksempelvis "Død og Status" fra 2011.

Han har også stået bag manuskripter til både film, tv og teater.

Tv-forfatter

Det er blandt andet filmene "Kunsten at græde i kor" fra 2006 og "Erna i Krig" fra 2020. Han modtog Nordisk Råds filmpris for "Kunsten at græde i kor".

Men han arbejder ikke kun med dramaer til de voksne. Bo hr. Hansen har også skrevet manuskripter til en række julekalendere og flere børnefilm.

Bo hr. Hansen skrev "Jesus og Josefine" i 2003 og "Mikkel og Guldkortet" fra 2008 sammen med Nikolaj Scherfig. Det er også blevet til afsnit af "Tidsrejsen" fra 2014, og julekalenderen "Den Anden Verden" to år senere.

Arbejder med Oscar-vinder

- Det at være i øjenhøjde med børn tror jeg egentlig passer meget godt til det, jeg kan, uden at jeg er blevet børnebogsforfatter på fuldtid. Jeg tror, at det falder mig naturligt, siger han.

I øjeblikket arbejder han på en tv-serie sammen med instruktør og manuskriptforfatter Thomas Vinterberg. De to har også tidligere arbejdet sammen.

Bo hr. Hansen er gift med journalist Maj-Britt Soll, som han har tre børn med. Den runde fødselsdag skal fejres sammen med familien.

Powered by Labrador CMS