Dansestjerne fik fjernet brystet: -Lettet efter gode nyheder

onsdag d. 5. april 2017 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
20170405101325425_org
Karina Frimodt har knoklet sig tilbage på dansegulvet efter et hårdt genoptræningsforløb. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

"Vild med dans"-veteranen Karina Frimodt har onsdag fået en god melding fra hospitalet.

Da “Vild med dans” indsamlede penge til TV2s “Knæk Cancer”-uge i oktober 2015, opdagede den professionelle danserinde Karina Frimodt en knude i sit højre bryst.

Efterfølgende undersøgelser viste forstadier til kræft. Først fik Frimodt fjernet tre ondartede knuder, men hun traf senere beslutningen om at få fjernet hele brystet, fordi der også var fundet forstadier til kræft i vævet uden om knuderne.

Den 38-årige “Vild med dans”-veteran, der har en kæreste og er mor til to, har været åben omkring forløbet.

Til kontrol på hospitalet

Onsdag har danserinden været til kontrol på Rigshospitalet i København.

Under hashtags som “nervøs” og “mit hjerte banker lidt hurtigere” udtrykte Frimodt på Instagram ængstelighed inden undersøgelsen.

Håndboldspiller røg før dansefinalen: -Okay at ryge ud

Heldigvis fik hun en god melding efter kontrollen, fortæller hun på det sociale medie via et nyt opslag.

– Aldrig har jeg været mere glad for at høre ordene “det ser fint ud!”, skriver hun til en storsmilende selfie og tilføjer hashtags som “meget lettet” og “glad” og udtrykker samtidig stor støtte og opbakning til patienter, der ikke har fået samme melding.

Efter operationen i december 2015, hvor hun fik foretaget en mastektomi og fik fjernet omkringliggende lymfekirtler, har hun fået rekonstrueret brystet og er gennemgået et hårdt genoptræningsforløb for at kunne bruge sin højre arm ordentligt igen.

Skræmmende tanker

Over for Ekstra Bladet har den åbenhjertige danserinde fortalt om de skræmmende tanker, forløbet har medført.

– Kræftfrygt fylder meget – både inde i mit eget hoved og i forhold til børnene og min mand. Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at få orden på det her, så jeg ikke skal gå og frygte det eller tænke på det, sagde hun til avisen i januar 2016.

Med hård træning fik Frimodt knoklet sig klar til repremieren på “Dirty Dancing”-musicalen sidste sommer.

– Det går den rigtige vej, skrev hun på Instagram til et billede fra en træningssession hos sin fysioterapeut.

Se opslaget inden kontrollen her:

Tilbage på Riget. Der vækkes mange billeder på nethinden… #kontrol #nervøs #mit #hjerte #banker #lidt #hurtigere #end #det #plejer #positiv #ventetiden #er #det #værste

A post shared by Karina Frimodt (@karinafrimodt) on


Berørt Karina Frimodt: -Der har været så mange tanker

Og efter kontrollen her:

Aldrig har jeg været mere glad for at høre ordene "det ser fint ud" 😃🎉 !! #meget #lettet #glad #så #blev #det #en #god #dag #tanker #til #alle #dem #der #ikke #slap #igennem #❤️

A post shared by Karina Frimodt (@karinafrimodt) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu