Dansk filmdarling sætter briterne til vægs

onsdag d. 13. august 2014 kl: 10. 03 Af: Ritzau Fokus
 
Udlandet elsker Sofie Gråbøl. Det slår tre store britiske aviser fast i deres aktuelle anmeldelser af skuespillerinden i hendes første internationale teaterrolle.

Udlandet elsker Sofie Gråbøl. Det slår tre store britiske aviser fast i deres aktuelle anmeldelser af skuespillerinden i hendes første internationale teaterrolle. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Den danske skuespillerinde Sofie Gråbøl høster store roser for sin rolle som danskfødt dronning på skotsk teater.

Den britiske tv-transmission af den danske krimiserie “Forbrydelsen” – på engelsk “The Killing” – blev Sofie Gråbøls store internationale gennembrud.

Nu fører den danske skuespiller sig frem på de skrå brædder i Edinburgh, Skotland, i sin første internationale teaterrolle.

Forrygende spillefilm om en forfærdelig opvækst

De britiske anmeldere er begejstrede over det danske bidrag.

– Sofie Gråbøl er mindst lige så overbevisende på scenen, som hendes optræden på tv lagde op til, skriver anmelder for The Guardian, Michael Billington.

Han påpeger den prisbelønnede skuespillers evne til at være både sexet og sjov i en ellers gravalvorlig historie om James III’s kompromitterende regering af det skotske rige.

– Sofie Gråbøl høster aftenens største latter, da hun direkte henvendt til publikum fra scenen spørger: “Ved I, hvad der er jeres problem? I har intet andet end attitude”. End ikke Alistar Darling (britisk politiker, red.) ville turde gå så langt, skriver Michael Billington.

Den 46-årige skuespillerinde har rollen som den danskfødte dronning Margrethe i “James III The True Mirror”, der er det tredje stykke i teatertrilogien “The James Plays”.

Teaterstykkerne om de tre skotske konger James den 1., 2. og 3., der spiller netop nu på en international teaterfestival i Edinburgh, får fire ud af seks stjerner i The Guardian.

Dommen bakkes op af kollegerne på The Independent og The Telegraph, der henholdsvis belønner forestillingen med fire og fem stjerner ud af seks.

Sofie Gråbøl kan opleves i “The James Plays” i Edinburgh frem til 22. august. Derefter rykker forestillingen til London, hvor den kan ses på National Theatre fra den 10. september.

Sofie Gråbøl hylder her legendarisk instruktør

Her hjemme kan skuespillerinden desuden nydes i biografen, hvor hun er aktuel i Jonas Elmers film “Det andet liv”.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu