Jonatan Spang joker med sexchikane

mandag d. 16. marts 2015 kl: 8. 02 Af: Ritzau Fokus
 
Der sker lidt af hvert, når Jonatan Spang optræder til firmafester.

Der sker lidt af hvert, når Jonatan Spang optræder til firmafester. Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/POLFOTO

Jonatan Spang blev udsat for en mild form for sexchikane under en firmafest, og det joker han nu med.

Sexchikane straffes for mildt.

Amalie snaver med både komiker og radiovært

Sådan lyder det på fagforeningen HKs hjemmeside. Men blandt foreningens medlemmer er der alligevel nogen, som udøver chikane mod andre mennesker.

I hvert fald blev komikeren Jonatan Spang mødt af en beruset kvinde, som blev lidt nærgående, da han optrådte til en jubilæumsfest i den ellers velansete fagforening.

– Ja ja HK, fint lyder det. Men når en pattestiv dame midt i 50’erne tumler op på scenen og griber fat i den optrædendes bukselinning i et forsøg på at stoppe en rose ned i buksen på ham, hvem griber så ind? Hvor er handlingen bag de fine ord? Hvem redder den stakkels gøgler? spørger den 37-årige komiker retorisk på sin Instagram-profil om et billede, der forestiller en overskrift om sexchikane fra HKs egen hjemmeside.

Dog lader det ikke til, at den danske komiker tog den berusede kvindes tilnærmelser alvorligt, og hele den lange opdatering er sandsynligvis ment som en spøg.

Den 30. marts er Jonatan Spang aktuel i den nye komedieserie “Lillemand” på TV2 Zulu, hvor han spiller hovedrollen som sig selv.

Se Spangs HK-hilsen lige her:

 

Ja ja HK fint lyder det. Men når en pattestiv dame i midt 50’erne tumler op til scenen og griber fat i den optrædendes bukselinning, i et forsøg på at stoppe en rose ned i buksen på ham. Hvem griber så ind? Hvor er handlingen bag de fine ord? Hvem redder den stakkels gøgler? Ikk nogen til HKs jubilæumsfest i hvert fald:)

Et billede slået op af Jonatan Spang (@jonatanspang) den

Jonatan Spang: Det føles tomt at kigge indad

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu