Dansk komiker skifter til storbarmet blondine

fredag d. 1. august 2014 kl: 7. 54 Af: Ritzau Fokus
 
Pamela Anderson er i disse dage på ferie i København.

Pamela Anderson er i disse dage på ferie i København. Foto: Colourbox/free

Den danske komiker Andreas Bo, som danner par med Mascha Vang, var torsdag til fest med Baywatch-baben Pamela Anderson.

Komiker og skuespiller Andreas Bo har en svaghed for storbarmede blondiner.

Andreas Bo er i tvivl, om han har fået ny kæreste: -Det har vi glemt at diskutere

I marts afslørede han, at han var blevet kærester med den tidligere paradise-deltager og blogger Mascha Vang, men torsdag tog han et skridt op ad kendisstigen, da han på et billede på sin Facebook-profil poserer sammen den tidligere Baywatch-babe Pamela Anderson.

-Jeg har lige været en uge på Mallorca med DK’s vildeste babe! Er det nok? Nix – nu går jeg “international”, skriver komikeren under billedet med den 47-årige Hollywood-stjerne.

I et hashtag understreger han dog, at han er mere til sin egen yngre model.

Andreas Bo er netop hjemvendt fra Mallorca med kæresten, Mascha Vang, som torsdag fyldte 35 år. Parret mødte Pamela Anderson til en kendisfest hos eventmageren Claus Hjelmbak i Skodsborg nord for København, hvor flere kendisser deltog.

Mascha Vang dropper tøjet og springer helt nøgen i bølgen blå

Pamela Anderson har holdt ferie med sin mand, Rick Salomon, i den danske hovedstad hele ugen, hvor hun blandt andet har besøgt restauranten Nose2Tail og Pusherstreet på Christiania.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu