Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2017

tirsdag d. 13. december 2016 kl: 9. 23 Af: Elo Christoffersen

Næste års værter i Dansk Melodi Grand Prix har tidligere selv sunget i konkurrencen.

Danmarks Radio (DR) har nu offentliggjort værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2017.

De har begge deltaget som solister i Melodi Grand Prix. Han vandt, da hun var vært, men hun har også selv deltaget to gange, dog uden at vinde, skriver DR.

Der er tale om Annette Heick, der i år var medvært ved Dansk Melodi Grand Prix 2016.

Johannes Nymark vandt dette års Grand Prix i gruppen Lighthouse X. Nu skal han være medvært.

Dub-I-Dub-pigerne tilbage på scenen efter 22 år

DR garanterer høj kvalitet i musikken

De 10 sange, der er med næste år, er ikke kun valgt af DR og musikfaglige, men også af fans og seere i en skøn forening.

– De garanterer sammen en høj kvalitet, så der er meget at glæde sig til, fortæller underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

Dansk Melodi Grand Prix 2017 bliver sendt direkte lørdag den 25. februar klokken 20 fra Jyske Bank Boxen i Herning.

Del din kommentar

Forsiden lige nu