Dansk musikstjerne langer ud efter Trumps mur

søndag d. 12. marts 2017 kl: 10. 45 Af: Ritzau Fokus
20170308064524424_org
Bandet Metallica indviede i februar i år Royal Arene i København med en udsolgt koncert. På billedet ses den danske trommeslager, Lars Ulrich. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Ifølge den danske Metallica-trommeslager, Lars Ulrich, skal folk bringes sammen og ikke splittes.

Verdens øjne har været rettet mod Washington, siden forretningsmanden Donald Trump overtog det amerikanske præsidentembede i januar i år.

Flere af præsidentens beslutninger og udtalelser har mødt kritik blandt en række Hollywood-stjerner, og et par danske røster har også meldt sig i koret.

Ulrich: -Verden har ikke brug for mure

I et interview med den mexicanske tv-station Las Estrellas fortæller den danske Metallica-trommeslager, Lars Ulrich, at han mener, at der skal fokuseres mere på at skabe sammenhold end at adskille folk fra hinanden.

– Jeg tror ikke, at verden har brug for mure. Jeg tror, at vi er nødt til at bringe folk sammen, siger han i interviewet og henviser til Donald Trumps valgløfte om at bygge end mur ved grænsen mellem Mexico og USA.

Filminstruktør med kontroversiel udmelding: -Han er som Hitler

Heavy metal-bandet turnerer lige nu verden rundt med sange som “Nothing Else Matters” og “Fade to Black”, og ifølge den 53-årige musiker ønsker bandet at skabe sammenhold på tværs af kulturer og grænser.

– Hvad enten vi er i Mexico, i Asien eller i Europa, opfordrer vi så mange forskellige personer fra så mange forskellige baggrunde som muligt til at stå sammen og dele musikken, livet og kulturen, siger Lars Ulrich til Las Estrellas.

Tidligere har Metallica-kollegaen Kirk Hammett rettet en mere direkte kritik mod Donald Trump. Det skete på Twitter i forbindelse med præsidentens indsættelsestale den 20. januar i år.

– Vær opmærksomme! Forsvar sandhed, medfølelse og sammenhold. Lad jer ikke nøjes med mindre.

– Afvis løgne, frygt og misforstået vrede. Systemet vil have os opdelt, så det er nemmere at styre os følelsesmæssigt, skrev han i et af sine mange tweets, hvor han også sammenlignede Trumps tale med taler, der fandt sted i Tyskland i 1930’erne.

Walk of Fame blev fyldt med Donald Trump stjerner

Metallica har netop afsluttet tre koncerter i Mexico. I slutningen af februar turnerer bandet rundt i Sydamerika.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu