Dansk orkester aflyser koncerter – bandets forsanger er blevet deprimeret

søndag d. 8. april 2018 kl: 17. 08 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Kolding-orkesteret Blaue Blume havde ellers adskillige festivaljobs og andre koncerter på plakaten, men må nu udsætte på ubestemt tid. Forsanger og tovholder Jonas Smith har fået en depression.

Fremtiden tegnede ellers lys og lovende for det fremadstormende orkester Blaue Blume.

Ramt af en diskusprolaps: Sådan er udsigterne

Det fire mand store band har både lavet aftaler med Jelling Musikfestival, Musikhuset i Aarhus samt Bremen Teater.

For halvanden måned siden skrev bandet på eget Facebook-site, at de med beklagelse måtte aflyse en koncert ved Frost Festival i slutningen af februar.

Håret er faldet af i store totter

Nu har forsanger Jonas Smith skrevet et indlæg samme sted, hvor han fortæller, at han lider af en depression.

– I starten af december sidste år, lige efter at have færdiggjort, hvad der forhåbentlig snart bliver vores næste album, befandt jeg mig dybt nede i en depression, skriver Jonas Smith.

Han beskriver, hvorledes håret faldt af i store totter, og hvordan han led af svære angstanfald.

– Af frygt for at skuffe, ikke mindst mig selv, ignorererede jeg de her symptomer på stress og fortsatte stædigt, indtil min krop gav efter og bogstaveligt talt faldt sammen, konstaterer han.

Er så småt ved at vende tilbage

Det har altså fået bandet til at aflyse alle planlagte koncerter.

– Jeg er så småt ved at få mit liv tilbage, men uanset hvor meget det brænder i mig for at stå på en scene og synge igen, er jeg nødsaget til at aflyse alt live aktivitet for en tid, skriver Jonas Smith videre.

Kendte danskere: Sådan lever vi med kroniske sygdomme

Forsangeren slutter indlægget af med at udtrykket et håb om, at fansene vil tage imod Blaue Blume, når de atter returnere til scenekanten.

Du kan læse Jonas Smiths opslag her:

Del din kommentar

Forsiden lige nu