Dansk popgruppe genopstår

tirsdag d. 4. april 2017 kl: 10. 20 Af: Elo Christoffersen
145484051
Den danske popgruppe Gangway er tilbage efter 20 års pause. Foto: Søren Lynggaard Andersen/DR.

Den danske popgruppe Gangway er tilbage efter 20 års pause.

Efter næsten 20 års pause har den danske popgruppe Gangway fundet sammen igen, skriver DR.

Mange husker nok gruppen for numre som “My girl and me” og “Mountain song”.

Forenes ved særlig koncert

Fans får til efteråret chancen for at opleve Gangway igen. De forenes ved en særlig koncert i DR Koncerthuset.

Gangway glæder sig til at spille deres gamle sange og nok også helt nye:

– Der er gået næsten 20 år siden vi spillede sammen sidst. Vi har mødtes engang imellem i den mellemliggende tid men aldrig talt om at gendanne bandet. Først sidste år begyndte vi at tale om muligheden for at samles igen og tage ud at spille de gamle sange, og prøve at skrive nogle nye. Alle syntes, det var en god ide. Så det er det vi gør, fortæller guitarist og sangskriver Henrik Balling til DR.

Gangway blev dannet tilbage i 1982 og opløst i 1998. Men nu er gruppen altså gendannet.

Koncerten finder sted den 6. oktober klokken 20. Billetter kan købes på drkoncerthuset.dk fra 6. april klokken 10.

Del din kommentar

Forsiden lige nu