Dansk sangkomet står bag bulgarsk Eurovision-favorit

torsdag d. 11. maj 2017 kl: 7. 10 Af: Ritzau Fokus
Bulgaria's Kristian Kostov performs with the song
Kristian Kostovs bulgarske vinderbud har et dansk islæt. Foto: GLEB GARANICH/Scanpix.

I følge DR har den danske sanger Alex Vargas været med til at skrive den bulgarske Eurovision-sang.

Det er ikke utænkeligt, at vinderen af årets Eurovision hedder Kristian Kostov og kommer fra Bulgarien.

Alex Vargas spiller på Plænen i Tivoli for første gang

Skulle det ske, er der ifølge DR noget at glæde sig over for danskerne, selvom sejren i så fald ikke er gået til Danmarks vinderbud, Anja Nissen, der stiller op med sangen “Where I Am” i konkurrencen.

For bag Kristian Kostovs sang “Beautiful Mess” står blandt andet ingen ringere end den prisbelønnede danske sanger Alex Vargas, der her hjemme har hittet med numre som “Higher Love” og “Solid Ground”.

– Det er en stor ære for vores sangskriverhold at have sådan en fantastisk og talentfuld artist og sangskriver med ombord. Vores hold har arbejdet og arbejder stadig på projekter med Alex Vargas, udtaler de tre producere på sangen, Borislav “Bobbi” Milanov, Joacim Persson og Sebastian Arman, ifølge dr.dk.

Blot 17 år

Den bulgarske kunstner, Kristian Kostov, er blot 17 år gammel, men er udråbt som en af favoritterne i det store show, der i år afholdes i Kijev i Ukraine.

Torsdag aften skal Danmark og Bulgarien kæmpe om finalepladser, når den anden semifinale i konkurrencen afholdes.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Ritzau Fokus har forsøgt at få en kommentar fra Alex Vargas’ management.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu