Dansk stjernefrø lander stor rolle

Den 24-årige Clara Rugaard er en del af castet til sjette sæson af et Netflix-hit

Offentliggjort Sidst opdateret

Den unge, danske skuespillerinde Clara Rugaard har landet endnu en international rolle. 

Denne gang i Netflix-succesen "Black Mirror".

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Det 24-årige stortalent skal i den dystopiske sci-fi-serie spille over for hollywoodstjerner som Pearl Harbour-skuespilleren Josh Hartnett, Aaron Paul, der er kendt fra "Breaking Bad", og Kate Mara, der er kendt for sin rolle i "House of Cards".

Clara Rugaard optrådte første gang på det danske filmlærred tilbage i 2013. 

Her spillede hun rollen som Julie i familiefilmen "Min søsters børn i Afrika".

Den 24-årige danske skuespiller Clara Rugaard debuterede som skuespiller i 'Min søsters børn i Afrika' i 2013. (Arkivfoto).
Den 24-årige danske skuespiller Clara Rugaard debuterede som skuespiller i "Min søsters børn i Afrika" i 2013. (Arkivfoto).

I 2016 bragte karrieren hende for første gang til udlandet, da hun landede rollen som Ana i tv-serien "The Lodge".

Siden har hun blandt andet spillet over for store navne som Million Dollar Baby-skuespillerinden Hilary Swank i Netflix-filmen "I Am Mother".

Snart kan hun også opleves i filmen "Mary's Monster", hvor hun spiller over for Game of Thrones-stjernen Kat Harrington.

Premieredatoen for sjette sæson af "Black Mirror" er indtil videre ukendt.

Powered by Labrador CMS