Dansk stjerneskuespiller udsat for sexchikane

onsdag d. 18. oktober 2017 kl: 8. 29 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Sagerne om sex-chikane i filmbranchen kommer ikke bag på Lone Hertz, der selv har oplevet en hel del af den slags.

Lone Hertz blev taget på brysterne – og svarede igen med en syngende lussing.

Den 78-årige skuespillerinde er på ingen måde overrasket over, at en sag som Weinstein-skandalen har foregået.

– Det, man hører, er meget ubehageligt, og det er godt, der er fokus på det. Men jeg er ikke overrasket, fortæller Lone Hertz til Danmarks Radio.

Lone Hertz indlagt

Har vundet tre Bodil-statuetter

Den prisvindende skuespillerinde har spillet med i et væld af danske film, men er mest kendt for sin optræden i “Frøken Nitouche” (1963) og “Tine” (1964).

Sidstnævnte vandt hun sin første af tre Bodil-statuetter for.

Men karrieren i film- og teaterbranchen har også budt på mindre glorværdige oplevelser.

Blev taget på brysterne

– Jeg har levet i en helt anden tid. En gang var flirt mere naturligt, og vi andre har fundet os i mere. Ordet sexchikane fandtes ikke, udtaler hun til dr.dk.

Lone Hertz beretter således om et situation som blot 14-årig, hvor en kendt cirkus-direktør tog hende på brysterne.

– Som purung var der også en kollega, der mente, at han skulle tage mig på brysterne i det øjeblik, vi sagde goddag. Så gav jeg ham en på skrinet, og så blev der ikke sagt mere, fortæller Lone Hertz.

Ikke spor overrasket

Den ulige balance i magtforholdet mellem skuespillerinder og deres overordnede har altid været en del af filmbranchen ifølge mener Lone Hertz.

Axel Strøbyes ekskone vil genoplive filmsjæl

Hun er ikke spor overrasket over de mange sager, der i første omgang er kommet i kølvandet på Harvey Weinstein-skandalen.

– Det er et udsat fag. Man er dybt afhængig af producenter, instruktører og teaterdirektører. Og man er under et stort pres, påpeger Lone Hertz.

Del din kommentar

Forsiden lige nu