Dansk tv-par afslører: Ægteskabet er slut

torsdag d. 30. marts 2017 kl: 12. 37 Af: Ritzau Fokus

Heidi Frederikke Sigdal bekræfter over for BT, at forholdet er forbi mellem hende og Anders Sigdal.

Kærligheden er brast mellem Heidi Frederikke Sigdal og Anders Sigdal.

Det bekræfter Heidi Frederikke Sigdal i en sms til BT.

– Det er en fælles beslutning. Og vi er stadig meget gode venner, skriver hun til avisen og tilføjer:

– Det er en hård og svær tid for os som familie og for vores børn. Og jeg håber, at I vil respektere, at jeg og vi ikke har mere at sige end det, siger Heidi Frederikke Sigdal til avisen.

Dansk tv-par dropper skilsmissen: -Vi er sammen igen

Gift i 2012

Det danske journalistpar bekræftede deres forhold i 2008. I 2012 blev parret gift i Johannes Døbers Kirke i Valby, og siden er det blevet forældre til datteren Mathilde Augusta og sønnen Charlie August.

I en opdatering på Facebook delte Anders Sigdal ifølge BT en rørende opdatering efter brylluppet:

– Er hjemme igen efter en helt igennem fantastisk bryllupsdag. Huset er nu fyldt af en masse dejlige gaver, endnu flere minder og ikke mindst, det aller vigtigste, fru. Sigdal, skrev han dengang.

I 2015 rykkede familien fra Odense og til København for at være tættere på venner og familie.

Gravid tv-vært afslører køn på ufødt barn

39-årige Heidi Frederikke Sigdal er i øjeblikket vært på “Go’ Morgen Danmark”, mens 44-årige Anders Sigdal arbejder for Unibet.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu