Danske Amanda deltager i tysk Grand Prix

torsdag d. 15. januar 2015 kl: 20. 01 Af: Elo Christoffersen
 
Sådan så Amanda ud i X Factor 2013. Nu skal hun deltage i det tyske melodi grand prix. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

Sådan så Amanda ud i X Factor 2013. Nu skal hun deltage i det tyske melodi grand prix. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

Thomas Blachmans darling i X Factor 2013, Amanda Pedersen, skal deltage i det tyske Melodi Grand Prix.

Der kan blive mere danske deltagelse i Eurovision Song Contest i Østrig til maj.

19-årige Amanda Pedersen, der blev kendt som Blachmans darling i X Factor 2013, er nemlig blandt deltagerne i det tyske Grand Prix – “Unsere song für Österreich”, skriver dr.dk/grandprix.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Amanda blev spurgt om hun ville medvirke på producerne Fahrenhaidts plade.

– Det så jeg som en kæmpe mulighed i sig selv, men så udviklede det sig, og der begyndte at være tale om, at den ene af sangene var et Eurovision-værdigt projekt, fortæller Amanda Pedersen til dr.dk/grandprix.

Hvis hun vinder det tyske Grand Prix, ser hun ikke sig selv som en konkurrent til Danmark:

Her er vinderen af Eurovision Song Contest

– Hvis jeg når så langt, at jeg skal repræsentere Tyskland, så håber jeg bare, at danskerne stadig vil bakke op om mig, forklarer Amanda.

Det tyske Grand Prix løber af stablen i Hannover den 5. marts.

Del din kommentar

Forsiden lige nu