Danske film misser årets Cannesfestival

torsdag d. 16. april 2015 kl: 16. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Thomas Vinterberg kommer ikke på årets Cannesfestival med sin nyeste film.

Thomas Vinterberg kommer ikke på årets Cannesfestival med sin nyeste film. Foto: Colourbox/free

Dansk film er ikke i kapløbet om guldpalmerne i år – men danske kræfter har været inde over norsk nominering.

Ingen danske film er udtaget til filmfestivalen i Cannes.

Danske film med på stor international festival

Filmene, der i år skal konkurrere om de eftertragtede guldpalmer, er netop blevet præsenteret på et pressemøde i Cannes, og her var der ingen danskere blandt de udtagede film.

De danske instruktører Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm har film på vej, som måske kunne have fundet vej til konkurrencen, men sådan endte det altså ikke.

I stedet kan danskere glæde sig over, at den norske spillefilm “Louder than Bombs” af Joachim Trier, er dansk koproduceret.

Den er udtaget til hovedkonkurrencen og kan altså vinde palmer.

Også en film i sideprogrammet på den kommende festival i Cannes er dansk koproduceret. Det er den islandske spillefilm “The Rams” af Grímúr Hákonarsons.

Dansk skuespiller får fornem hæder i Cannes - sammenlignes med Mads Mikkelsen

Festivalen afholdes fra 13. til 24. maj.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu