Danske kendisser: Ingen grund til julestress

mandag d. 14. december 2015 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus
 

“Mens vi presser citronen” er et drama om tre par i 40’erne, som møde en gang om måneden i en madklub. Foto: Anne Mie Dreves/DR Presse

Julen er tiden for stress og jag. Men det mener “Mens vi presser citronen”-skuespillerne ikke, at der er grund til.

Julen er hjerternes fest, men ofte er den glædelige højtid også forbundet med julestress og gaveræs.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

Forventningerne skrues i vejret blandt børn og voksne, der ønsker sig den bedste jul – igen i år. Ifølge skuespillerinden Lærke Winther bringer julen både det bedste og det værste frem i folk.

– Hvis man lader sig påvirke af det der perfektionsræs, så er december det værste, for hold nu på, hvor er der mange ting, man skal. Det er ærgerligt, at det skal gå op i de ting, siger skuespillerinden, der selv kan have en smule travlt i den søde juletid.

– Jeg synes da også, at det er stressende i julemåneden, fordi der er en masse ting, jeg gerne vil nå at lave. Men julen handler om næstekærlighed, og det skal vi huske. Der er ingen grund til at være så bange for at stegen brænder på, eller at gaverne er perfekte. Det går nok, siger hun.

Ingen grund til at fare rundt

Hendes skuespillerkollega Ellen Hillingsø holder også meget af julen, men hun mener heller ikke, at der er nogen grund til at fare rundt for at sikre, at julebordet, julegaverne og julepynten er perfekt.

– Jeg er vild med julen. Det er en hyggelig tid, og jeg glæder mig altid til at hygge med mine børn. I stedet for at fare rundt, skal man prøve at slappe af og nyde det. Vi pisker en stemning op. Der skal købes gaver og mange stresser for at hygge, men det er altså svært at gøre, hvis man er nødt til at presse det ind i kalenderen, siger Ellen Hillingsø.

Når kalenderen siger december er det ikke tiden for stress og jag hjemme hos skuespillerparret Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff. De tager det nemlig ret afslappet.

– Jeg elsker julen, men vi får ikke julestress. Jeg kan enorm godt lide det der med, at man samler sin familie og hygger sig, siger Rasmus Botoft og bliver suppleret af sin kone.

– Det er kærlighedens og hjerternes fest, og mange har høje forventninger til julen, og så kan man hurtigt blive skuffet. Vi tager det ret afslappet, siger Lisbeth Wulff og peger på, at julen også kan være stressende, fordi det er tid til at gøre årets menneskelige regnskab op.

– Jeg tror, at julen er hård for mange mennesker, fordi de gør status. Man gør ligesom op, hvad man har været igennem, hvor man var sidste jul og hvor meget, man har rykket sig. Det er et regnskab, man gør op samtidig med, at man hygger sig, siger hun.

Bibbi og Snif droppet af dommerne: - Det var megasjovt

De fire skuespillere er alle aktuelle i juledramaet “Mens vi presser citronen”, der sendes på DR2.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu