Danske kendisser sørger over skudofre

søndag d. 15. februar 2015 kl: 11. 54 Af: Ritzau Fokus
 

Ida Corr er en af de danske kendisser, som sørger over det tragiske angreb, som ramte København lørdag.

Ida Corr er en af de danske kendisser, som sørger over det tragiske angreb, som ramte København lørdag. Foto: JANUS ENGEL/POLFOTO

En lang række kendisser bruger søndag de sociale medier til at vise deres sympati over for ofrene fra lørdagens skyderier i København.

– Skal vi ikke aftale, at vi ikke bliver et islamhadende land, fordi nogle psykopater har gjort noget ondskabsfuldt?

Citybois-Anthon: Jeg plejer bare at lave ingenting

Sådan skriver blandt andre den danske skuespillerinde Sarah Grünewald på sin Instagram-profil, efter to civile blev dræbt af skud i København lørdag.

Og Grünewald er langt fra den eneste danske kendis, som føler sig påvirket af det københavnske drama. En lang række stjerner bruger nemlig netop Instagram til at vise deres sympati over for de skuddræbte ofre.

– Lad os stå sammen som en enhed, racen mennesket, som vil deres næste det bedste, skriver sangerinden Szhirley blandt andet i en lang Instagram-opdatering.

Anderledes kortfattet er tv-værtinden Ibi Støving, som blot har lagt et billede med teksten “I Am Copenhagen” op på det sociale medie.

Også musikeren Ida Corr føler sig tydeligvis påvirket af lørdagens tragiske hændelser i København.

– Mit hjerte og mine tanker går ud til de familier, som mistede deres elskede i går aftes, skriver hun på sin Instagram-profil søndag.

Københavns Politi dræbte tidligt søndag morgen den person, de formoder, står bag lørdagens to angreb med omkring 10 timers mellemrum på Østerbro og Krystalgade i København.

Læs Szhirleys tanker om angrebene her: http://instagram.com/p/zHZuY9Cg9u/?modal=true

Og Ibi Støvings her: http://instagram.com/p/zHUGDBq9QR/?modal=true

Og Ida Corrs her: http://instagram.com/p/zHTP7liSwT/?modal=true

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu