Danske legender giver fælles koncert

fredag d. 30. oktober 2015 kl: 21. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Anne Dorthe Michelsen og Billy Cross mødes i fælles koncert i Holstebro. Pressefoto

Anne Dorthe Michelsen og Billy Cross mødes i fælles koncert i Holstebro. Pressefoto

Anne Dorte Michelsen tager Billy Cross med til Holstebro

Anne Dorte Michelsen skabte sammen med Tøsedrengene en række klassikere i dansk popmusik. Billy Cross har spillet sammen med Bob Dylan. Nu mødes to af de fremtrædende navne i dansk musikliv i en fælles koncert.

Færdig som mentor: Anne Dorthe Michelsen manglede visioner

Anne Dorte Michelsen og Billy Cross giver koncert i Black Box i Musikteatret Holstebro lørdag den 14. november.

Faktisk har de to samarbejdet i mange år. Men de har ikke optrådt sammen siden slutningen af 1980’erne. Nu finder de sammen igen 25 år senere.

Både nyt og gammelt med

Guitaristen Billy Cross har produceret for navne som Bjørn Afzelius og Dr. Hook. Nu står han også bag Anne Dorte Michelsens nye album, ”De Voksnes Rækker”. Som 57-årig reflekterer hun i en række nye numre over livets gang.

Anne Dorte Michelsen og Billy Cross har numre fra det nye album med til Holstebro. Men de glemmer ikke de gamle hits. Fra Tøsedrengene er hun kendt for storsælgere som ”Sig du kan li’ mig”, ”Ud under åben himmel” og ”Indianer”.

Billy Cross har travlt. Han spiller i mindst fire forskellige faste bands og har besøgt Holstebro i forskellige konstellationer. Som 69-årig er også hans lyse frisure stadig særdeles livskraftig. Han har fortalt om sit internationale og danske liv med musik i erindringsbogen “Så langt så godt – et liv med rock”.

Anne Dorte Michelsen og Billy Cross tager et tæt sammenspillet band med til Holstebro. Det består af Per Christian Frost på bas, Dan Hemmer på keyboards og Rasmus Kiehlberg på trommer.

Del din kommentar

Forsiden lige nu