Danske musikere i sorg: Vi vil savne Linkoban

torsdag d. 18. februar 2016 kl: 22. 00 Af: Ritzau Fokus

Støtten til den afdøde danske rapper Linkoban vokser på de sociale medier, hvor blandt andet Lukas Graham, Outlandish og Pato siger farvel.

Mens den danske rapper Linkoban var syg af kræft, opdaterede hun selv jævnligt på de sociale medier om fremskridt og tilbagegang. Nu vælter støtten ind fra hendes danske musikkolleger på Twitter og Facebook.

Mens den danske rapper Linkoban var syg af kræft, opdaterede hun selv jævnligt på de sociale medier om fremskridt og tilbagegang. Nu vælter støtten ind fra hendes danske musikkolleger på Twitter og Facebook. Foto: Berg Pedersen Mikkel/POLFOTO

Halvandet års kræftforløb sluttede onsdag den 17. februar for Ling Ly, bedre kendt som Linkoban. Torsdag offentliggjorde familie og venner i en opdatering på Facebook, at dronningen af dansk grime-rap ikke er iblandt os længere, og siden er støtten til sangerinden og hendes familie vokset på de sociale medier.

Musikmageren Pato Siebenhaar, der blandt andet er kendt for sangen “Nighthawks” og sit samarbejde med sangerinden Ane Trolle, ønsker på Facebook, at Ling Ly er kommet op til den “helt store buffet”.

Dansk sangerinde død af kræft: Blev 29 år

– Ling! Et talent der bare ville ud, ligegyldigt hvad. Mine tanker går til hendes familie og hendes venner, sjældent har en person være så vellidt, skriver Siebenhaar på sin Facebook-profil.

Bandet Lukas Graham var en af de første kunstnere, der tilkendegav sin støtte efter sangerindens død.

– Smukke Linkoban. Din kamp for at redde din krop var en episk bestræbelse, og du gav aldrig op. Hvil i fred, skriver gruppen på sin Twitter-profil.

Trioen Outlandish, der ligesom Linkoban har rødder i Brøndby Strand på den københavnske vestegn, var også hurtigt på banen med et par sidste ord til den kvindelige rapper.

– Hvil i fred, Linkoban. Dit talent vil være savnet, skriver gruppen på Twitter og hashtagger blandt andet med budskabet om, at kræft er noget lort.

Den københavnske gadefestival Distortion har valgt at ære Linkobans minde ved at lægge et billede af hende til en koncert op på deres Facebook-profil. Hertil skriver de, at hun er stærk, smuk og talentfuld.

– Distortion vil savne dig, Linkoban, skriver arrangøren på sin Facebook-profil.

Se deres opslag her:



Nu står hun frem: Dansk sangerinde ramt af kræft

Tough, smuk, talentfuld – Distortion vil savne dig Linkoban!Foto: Martin Dan Olsen / Distortion 2013

Opslået af DISTORTION på 18. februar 2016

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu