Dansker vært ved verdens største awardshow for børn

lørdag d. 11. marts 2017 kl: 17. 12 Af: Elo Christoffersen
Foto - Social Squad - Benjamin Lasnier
Nickelodeons Kids’ Choice Awards sendes på Nickelodeon Danmark. Det sker på søndag. Pressefoto.

Børnekanalen Nickelodeon har udvalgt 17-årige Benjamin Lasnier fra Danmark til det internationale hold af internetstjerner, der skal dække verdens største børnepris Kids’ Choice Awards i Los Angeles i weekenden.

Når verdens største prisuddeling for børn, Nickelodeon Kids’ Choice Awards, finder sted lørdag den 11. marts i Los Angeles, kan fans via de sociale medier komme med helt bag kulisserne og møde alle de store stjerner.

Børnekanalen har nemlig samlet et såkaldt Social Squad af syv internationale YouTubere, Instagrammere og internetstjerner, der til sammen har intet mindre end 45 millioner følgere på sociale medier, til at dække showet helt tæt.

En af dem det danske internetfænomen Benjamin Lasnier på 17 år, der udover at være sanger også har 5 millioner følgere på Facebook og en million følgere på Instagram.

– Det er super fedt at blive udvalgt til at være en del af KCA Social Squad. Jeg er sikker på, at det bliver en sindssyg fed oplevelse, og jeg glæder mig til at møde de andre på holdet. Og så er det jo også super fedt, at jeg får mulighed for måske at blive slimet, siger Benjamin Lasnier.

Dansk YouTuber skal møde Hollywood-stjerner

David Beckham overhældt med grøn slim

Han henviser til, at fans via nettet kan stemme på, hvilken af de syv stjerner der skal overhældes med grønt slim. Det er en kendt tradition til prisuddelingen, og stjerner som David Beckham og Justin Bieber har tidligere prøvet at blive slimet.

Fans kan følge de syv internetstjerner via hashtagget #KCASquad. Her kan man se med live fra back-stage-forberedelserne op til det kæmpemæssige show og kommer med på VIP-besøg på nogle af Los Angeles’ hotteste steder.

Hvis man gerne vil se Benjamin Lasnier blive overdynget med grønt slim, kan man stemme på ham på www.kca2017.nick.com, via Nick Play-appen eller ved at bruge hashtagget #SlimeBenjamin på de sociale medier.

Det er 29. gang i træk, at Nickelodeon afholder Kids’ Choice Awards, og prisen er i dag verdens største for børn og tiltrækker hvert år de største stjerner og millioner af seere.

Nu får Svampebob sin egen app

I år kan danske Lukas Graham blive første dansker nogensinde til at hive en international Kids’ Choice Award hjem til Danmark. Det danske succesband er nomineret til den internationale pris for ”Bedste nye kunstner”. Benjamin Lasnier er også nomineret til den lokale pris som Danmarks favoritstjerne.

Nickelodeons Kids’ Choice Awards sendes på Nickelodeon Danmark søndag klokken 19.

Del din kommentar

Forsiden lige nu