Danskerne tager på arbejde og date i fashionabelt træningstøj

onsdag d. 25. maj 2016 kl: 22. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Sweatpants og hoodies optræder side om side med jeans og blazer i gadebilledet. Danskerne har nemlig taget den internationale tendens athleisure med lækkert, moderigtigt sportstøj til sig, og onlineshoppen Boozt melder om rekordsalg af tøj fra mærker som Wood Wood, Under Armour og Hilfiger Denim.

Yogabukser, tights og løbejakke. Der er en god sandsynlighed for, at du har mødt et af de tre sportstøjsfænomener, sidste gang du var ude at handle, på café eller på kontoret. Flere og flere danskere har nemlig taget den internationale athleisure-tendens til sig, hvor sport, hverdag og fashion smelter sammen, og det moderigtige activewear er stærkt efterspurgt, når danskerne online-shopper til hverdagsgarderoben.

Prinsen er kommet på Facebook

Flået ned af de digitale hylder

Hos den netbaserede modebutik Boozt.com nikker man genkendende til tendensen. Fra februar til april i år er salget steget med 143 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

– I Danmark er athleisure-tøj et relativt nyt fænomen, men ikke desto mindre oplever vi en stor interesse for brands, der kombinerer activewear med elementer fra high fashion på catwalken. Forbilleder som Kanye West og Pharell Williams, der ofte ses i outfits bestående af lækkert sportstøj, har nok betydet en større opmærksomhed på både nye og etablerede activewear-brands, siger Peter G. Jørgensen, CMO hos Boozt i en pressemeddelelse.

Sundhedsbølge i travl hverdag

Træningsstøj, der rykker fra fitnesscenteret og sportshallen til indkøbstur og cafebesøg, skriver sig ind i en tid, hvor mange lever en travl og omskiftelig hverdag.

– Fleksibiliteten i at kunne tage direkte fra en aftale eller job til træning uden at skulle bekymre sig om tasken med skiftetøj, tiltaler mange danskere. Samtidig befinder vi os i en tid, hvor det giver point at udstråle, at man er sund og tager sin krop alvorligt. Sidst men ikke mindst er mærker som Wood Wood, Under Armour og Hilfiger Denim enormt stilede, og alle tre lægger vægt på den gode kvalitet og det lækre design. Det er helt afgørende elementer for de danske forbrugere, siger Peter G. Jørgensen.

Et marked i vækst

Adidas var de første på markedet til at udfordre opfattelsen af sportstøj med nye designs og brug af materialer. Siden har flere highstreet-kæder som H&M og Top Shop fuldt trop med athleisure-linjer, og også hos de store modehuse ser man kollektioner med sportsinspirerede styles.

4-årig datter døde: Forældre gav hende heroin

I 2014 blev der solgt for 97 milliarder dollars athleisure-tøj i USA, og for 56 milliarder dollars i hhv. Asien og Vesteuropa. Ifølge den amerikanske storbank Morgan Stanley vil markedet for activewear vokse med over 83 milliarder dollars inden 2020.

Hos Boozt er man forberedt på den enorme efterspørgsel efter både athleisure og andet sports- og activewear; kategorien tæller lige nu mere end 30 forskellige mærker og næsten 500 forskellige styles.

Del din kommentar

Forsiden lige nu