Datter til verdenskendt sanger: -Jeg tilgiver dig

onsdag d. 8. marts 2017 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus
20170308065101424_org
Lily Collins var i år nomineret til en Golden Globe for sin rolle i filmen "Rules don't apply". Foto: Scanpix/Jean-baptiste Lacroix

Musikeren Phil Collins datter taler ud om forholdet til sin berømte far i en ny bog.

Phil Collins har haft en hæsblæsende karriere – både solo og som en del af bandet Genesis.

På familiefronten har livet også været en smule turbulent for den nu 66-årige musiker.

Dagens fødselar har altid været på stikkerne

Datter taler ud

I bogen “Unfiltered: No Shame, No Regrets, Just Me” taler hans datter Lily Collins nu ud om forholdet til sin berømte far, som hun ikke så meget til i sin barndom.

– Fordi min far ofte var væk, ønskede jeg aldrig at gøre noget, der kunne få ham til at blive væk i endnu længere tid. Jeg blev ekstra forsigtig med, hvad jeg sagde, fordi jeg var bange for, at han ville tro, at jeg var vred eller ikke elskede ham, skriver hun i bogens essay “Et brev til alle fædre” ifølge magasinet People og fortsætter:

– Sandheden er, at jeg var vred. Jeg savnede ham, og jeg ønskede, at han var der.

Den engelske musiker har datteren Lily Collins fra sit ægteskab med Jull Tavelman, som han blev skilt fra i 1996, da datteren var syv år gammel.

Herefter flyttede han fra England til Schweiz, hvor han boede med sin tredje kone, som han giftede sig med i 1999.

Fraværende far

Lily Collins, der i dag er skuespillerinde og model, fortæller i bogen, at hun med årene har indset, at mange af hendes store usikkerheder bunder i forholdet til sin fraværende far.

I det ærlige brev fortæller hun sin far, at hun med tiden har lært at acceptere de valg, han har truffet og lært at tale om, hvordan de har påvirket hende.

– Jeg tilgiver dig for ikke altid at være der, når jeg havde brug for dig, og for ikke at være den far, jeg forventede. Jeg tilgiver dig for de fejl, du har begået. Der er stadig så meget tid til at komme videre. Og det ønsker jeg. Jeg inviterer dig til at gøre mig selskab, skriver Lily Collins ifølge magasinet People.

“You’ll Be In My Heart”-sangeren danner i dag par med Orianne Cevey.

Sidste år meddelte parret, at de havde fundet kærligheden igen, efter at de havde ladet sig separere i 2006. Sammen har de to børn, Nicholas og Matthew.

Phil Collins: -Alkohol slog mig næsten ihjel

Derudover har Phil Collins tre andre børn fra tidligere ægteskaber.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu