Dave Grohl: Nirvana heppede på Danmark ved EM i ’92

lørdag d. 1. juli 2017 kl: 17. 42 Af: Ritzau Fokus
Foo Fighter play Acropolis
Fredag aften indtog Foo Fighters Orange Scene, og forsangeren delte ud af sine tidligere Roskilde-minder. Foto: Oli SCARFF/Scanpix (Arkivfoto)

Fredag aften indtog Foo Fighters Orange Scene, og forsangeren delte ud af sine tidligere Roskilde-minder.

Han var med egne ord stadig kun en knægt, da han som 23-årig i 1992 satte sig bag trommerne for at spille med bandet Nirvana på Roskilde Festivals Orange Scene.

Siden da har Dave Grohl spillet flere gange på den ikoniske festival – blandt andet med Foo Fighters i 2005 og bandet Them Crooked Vultures i 2010.

Men da Foo Fighters indtog Orange Scene fredag aften, var det især koncerten for 25 år siden med Nirvana, der stod klart i Dave Grohls erindring.

Danmark vandt EM i fodbold

For den aften skete der nemlig noget stort. Kort før bandet gik på scenen, spillede Danmark sig til sejren i EM i fodbold over Tyskland på Nya Ullevi Stadion i Göteborg.

Anmeldere roser Foo Fighters for løssluppen koncert

Og det var åbenbart ikke kun danskerne, der dengang bad til en sejr over de tyske giganter.

– Lige inden vi skulle spille koncerten, fik vi at vide, at Danmark var i gang med at spille en meget vigtig kamp.

– Vi sad og krydsede fingre ude bagved og håbede, I ville vinde, fortalte Dave Grohl fra scenen fredag aften.

– Og I vandt kampen!, jublede han.

Det var altså ikke bare en stor aften for Danmark, men også for bandet med nu afdøde Kurt Cobain i spidsen, selvom han, da han gik på scenen, lød mindre begejstret.

Dave Grohl brækker benet i scenestyrt

– Nå, men tillykke med det der sport, lød det dengang fra ham ifølge DR.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu