David Bowies enke fejrer sølvbryllup – i sorg

onsdag d. 7. juni 2017 kl: 8. 27 Af: Ritzau Fokus
David Bowie sølvbryllup
Iman og David Bowie var gift fra 1992 og til rockikonets død i januar 2016. Foto: Scanpix/Stan Honda (Arkivfoto)

På det der kunne have været deres sølvbryllupsdag, sender David Bowies enke en sorgfuld hilsen til sin mand.

Mange fans verden over savner musikeren David Bowie, som døde 10. januar 2016 af kræft i leveren.

Et år efter sin død: Bowie vinder britisk musikpris

Men ingen savner den ikoniske rocklegende så meget, som hans efterladte kone, modellen Iman Abdulmajid.

Tirsdag kunne have været parrets sølvbryllupsdag, havde David Bowie stadig været i live.

Fejrede sølvbryllup med hyldest

Den mærkedag markerede den 61-årige model med en hyldest til sin afdøde mand på det sociale medie Instagram, skriver Daily Mail.

– Jeg ville vandre for evigt, bare for at være i dine arme igen, skriver Iman Abdulmajid i sit opslag.

Sammen med teksten har David Bowies enke delt et billede i sort-hvid af de to i omfavnelse under en paraply i regnvejr.

Det er ikke første gang, Iman Abdulmajid deler sorgfulde beskeder på sociale medier efter ægtemandens død.

Også på blandt andet Valentinsdag og dagen, der ville have været sangerens 70-års fødselsdag, delte hun opslag til minde om ham.

Blev gift i Italien

David Bowie og Iman Abdulmajid blev gift 6. juni 1992 i Firenze i Italien. I august 2000 blev parret forældre til deres eneste barn sammen, datteren Alexandria “Lexi” Zahra Jones.

Iman Abdulmajid har tidligere delt den hemmelighed, der var nøglen til parrets lange ægteskab sammen.

– Jeg tror, hemmeligheden bag et langt ægteskab først og fremmest er timing. Du bliver nødt til at være på det rigtige tidspunkt i dit liv, hvor du er klar til et forhold, der varer for evigt, forklarede hun.

Ny dokumentar afslører: Her fik David Bowie sin dødsdom

Se Iman Abdulmajids opslag her:

June 6th #BowieForever

A post shared by IMAN (@the_real_iman) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu