Her er de danske kronregalier

onsdag d. 22. august 2018 kl: 11. 19 Af: Louise Bennetzen

De danske kronregalier er meget mere end bare kronerne.

De danske kronregalier er kongerigets fornemste symboler. Regalier kan oversættes til “det som hører kongen til” og symboliserer kongemagten. De har alle indgået eller indgår i de kongelige ceremonier. Før i tiden blev de brugt under kroningen eller salvningen.

I Danmark består kronregalierne af de kongelige kroner, scepteret, rigsæblet, kroningskården, rigssværdet, beholderen til salvingsolien og tronstolene.

Hvad er de danske kronregalier?

Regalierne er som sagt symbol på kongens magt og værdighed.

Det kugleformet rigsæble er et gammelt magtsymbol. I Danmark er æblet en blankpoleret guldkugle, der har et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd.

Scepteret er også lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Den lille krukke til salven under kongens salvning, salvebudikken, er også lavet af guld med emalje og taffelsten.

Alle tre regalier blev lavet til Frederik 3.’s kroning i 1648.

Siden enevældens afskaffelse i 1849 har de historiske genstande været opbevaret og udstillet i skatkammerat under Rosenborg Slot.

Christian 4.’s krone

Der er tre kroner på Rosenborg Slot: Christian 4.’s krone, Christian 5.’s krone og dronningens krone.

Christian 4.’s krone blev lavet af en guldsmed i Odense i 1595-96. Den vejer 2895 gram og er lavet af guld med emalje, taffelsten og perler. Kronen er åben, til trods for at det var moderne med en lukket krone.

Der var nemlig tradition for at de nordiske unionskonger havde en åben krone, så Christian 4. valgte at følge denne kutyme for at symbolisere, at han var arvtager til et forenet Norden.

Se dem her: Sjældne optagelser fra dansk kronprinsebryllup

Kronen blev sidst brugt af Frederik 3. i 1648. Inden var Frederik nødt til at indløse kronen fra en bankmand i Hamburg, hvor hans far havde pansat den i sine senere år.

Christian 5.’s krone

Christian 5.’s krone også kaldet de enevældige kongers krone, blev brugt af Christian 5. og frem til Christian 8. Den blev lavet i 1670-71, og vejer 2080 gram.

På kronen sidder to safirer og granater. Ædelstenene stammer antageligt fra ældre juveler, og safiren på kronens front kan føres helt tilbage til Frederik 1.

Til Christian 5.’s krone indsmeltede man indsatsen fra Christian 4.’s krone og brugte guldet og diamanterne til den nye krone. Resten af Christian 4.’s krone blev dog bevaret.

Kronen blev sidst brugt ved Christian 8.’s salving i 1840.

Dronningens krone

Dronningens krone blev lavet til Christian 6.’s dronning Sophie Magdalene i 1731. Den blev brugt indtil 1840. Man mener, at taffelstenene stammer fra Sophie Amalies dronningekrone fra 1648.

Kronen blev lavet til Sophie Magdalene, fordi hun nægtede at bære den krone, som den forhadte Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.’s anden hustru, havde brugt.

Hvad bruges regalierne til?

Mange forestiller sig en konge sidde i daglig audiens på sin tronstol med krone på hovedet og de øvrige regalier indenfor rækkevidde. Men faktisk blev regalierne kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving.

Den ældste kendte kroning i Danmark var Knud 6.’s i 1770, og kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3.’s kroning i 1648. Under Frederik 3. blev enevælden indført i Danmark og hans søn Christian 4. arvede derfor automatisk kongetitlen.

Inden enevældens indførelse bestemte rigsrådet, om Kongens søn blev valgt som konge, og det var kun imod underskrift af en håndfæstning, der begrænsede kongens magt i forhold til rigsrådet. Det var derfor rigsråderne der på symbolsk vis deltog i påsættelsen af kronen.

Men med enevældens indførelse blev kroningsceremonien overflødig, da den nye konge nu kronede sig selv. I stedet blev han salvet for at få Guds velsignelse.

Derfor gik de danske kronregalier fra at blive brugt under kroningsceremonien til under salvningen. Efter enevældens ophør i 1848, bliver kronen kun brugt en  gang i hver konges liv, og det er, når han er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg, hvor kronen lægges på kistens låg og de øvrige regalier opstilles foran kisten.

Oprindeligt var der flere danske regalier, men nogle blev solgt af Christian 2. i 1523, andre af Christian 4. i 1620’erne.

Dronning Margrethe inviterer til aftenselskab på Christiansborg Slot

Klik igennem galleriet for at se de danske kongekroner.

Kilde: Kongehuset & Kongernes Samling

Del din kommentar

Forsiden lige nu