Se billederne: Prinsessen gift to gange
Belgiske prinsesse Maria stod lørdag brud ved to forskellige ceremonier i Bruxelles
To bryllupper var der lørdag på programmet for belgiske prinsesse Maria Laura - og begge gange var det hende selv, som stod brud og hendes livs kærlighed, William Isvy, der var gom.
For i Belgien er det kun en borgerlig vielse, der er lovformelig.
Først på rådhuset
Og da prinsessen ønskede at stå hvid brud i kirken, måtte hun og hendes tilkommende denne lørdag først forbi borgmesteren på rådhuset i Bruxelles, inden de nogle timer senere også gav hinanden deres ja ved en kirkelig handling.
I St. Michael og St. Gudula Katedralen og med hele den kongelige familie blandt de omtrent 500 indbudte gæster.
Nummer fem i tronarvefølgen
Prinsesse Maria Laura, der er datter af prinsesse Astrid og ærkehertug Lorenz og således niece til kong Philippe, og William Isvy annoncerede deres forlovelse i slutningen af 2021.
Hun rangerer som nummer fem i den belgiske tronarvefølge.







