Anede ikke hun var kongelig

Først som otteårig gik det op for Leah Isadora Behn hvem hun i virkeligheden er

Offentliggjort Sidst opdateret

Hun gør det rigtig godt nu 17-årige Leah Isadora Behn. 

Via videoer på de sociale medier har hun formået at slå sit navn fast som beauty-influenser og er også kommet i kataloget hos Norges største modelbureau.

Først i syv-otteårsalderen

Og så er hun den mellemste af prinsesse Märtha Louises tre døtre og dermed en del af den norske kongefamilie. Som den sjette i tronarvefølgen.

Men det faktum, at hendes bedsteforældre er Norges konge og dronning, det fandt hun først ud af i syv-otteårsalderen.

Det fortæller hun ifølge Dagbladet i et interview med D2.

Venindes babysitter var norsk

Leah Isadora Behn forklarer, at det skete på et tidspunkt, hvor familien boede i London, og hvor forældrene gjorde en dyd ud af, at ingen vidste, hvem deres børn i virkeligheden var. 

Ikke engang børnene selv.

- Men det var der nogen, der fandt ud af det. Min bedste venindes babysitter var norsk, og hun fortalte det til min veninde. Og først da, gik det op for mig, fortæller Leah Isadora Behn.

Leah Isadora Behn
Leah Isadora Behn
Powered by Labrador CMS