Mary holder alle muligheder åbne

Kronprinsessen har et stort fremtidsønske, når det gælder hendes to døtre

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary udelukker tilsyneladende intet, når det gælder hendes døtres valg af uddannelse. 

Det kom i følge Billed Bladet frem, da kronprinsessen onsdag besøgte projekt Boss Ladies byggepladsen 'Nordvestpassagen' i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Orienteret om projektet

Projekt Boss Ladies har til formål at øge unge kvinders interesse for at søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne, og under besøget blev Mary orienteret om projektet, ligesom hun havde fornøjelsen af at hilse på en række kvindelige håndværkere.

Hvem ved?

Efterfølgende var det tid til spørgsmål, og her blev Mary spurgt om hun har talt med prinsesse Isabella og prinsesse Jospnine om, hvorvidt de drømmer om karriere indenfor bygge- og anlægsbranchen.

 - Nej, det må jeg indrømme, det har jeg ikke. De skal følge deres drøm og passion, så hvis det er den vej, de kunne tænke sig – tja, hvem ved, lød svaret.

Kronprinsesse Mary ses her under sit besøg på Boss Ladies byggepladsen Nordvestpassagen i Mjølnerparken i København.
Kronprinsesse Mary ses her under sit besøg på Boss Ladies byggepladsen Nordvestpassagen i Mjølnerparken i København.
Powered by Labrador CMS