Se videoen: Så smukke er Dianas omgivelser

'Sunken Garden' på Kensington Palace har fået en enestående ansigtsløftning inden afsløring af Diana statue

Offentliggjort Sidst opdateret

Se ‘Sunken Garden’ forvandlingen i videoen ovenfor

I dag, den 1. juli, kunne prinsesse Diana, der omkom i en tragisk trafikulykke i Paris den 31. august 1997, være fyldt 60 år.

I den anledning afslører hendes to sønner, prins William og prins Harry, en statue af hende i ‘Sunken Garden’ på Kensington Palace, hvor hun boede.

Statuen er skabt af billedhuggeren Ian Rank-Broadley på foranledning af prinserne selv.

Et af Diana yndlingssteder

Inden afsløringen har ‘Sunken Garden’, der var et af Diana yndlingssteder, ifølge blandt andet Town and Country gennemgået en omfattende renovering under ledelse af havedesigner Pip Morrison, som også deltager i afsløringen.

Hans team påbegyndte arbejdet tilbage i 2019 og har siden plantet flere end 4.000 blomster. Blandt disse roser, lavendel, georginer og tulipaner. Og ikke mindst ‘forglem mig ej’, der var Dianas favoritblomst.

Et forenklet lauout

Haven er også blevet tilføjet en række andre detaljer samt et ‘forenklet’ layout med et større græsareal omkring poolen for at skabe en roligere og mere reflekterende ramme for statuen.

– Alt sammen under hensyntagen til havens historiske strukturer, skriver Town and Country.

Særlig betydning for Harry

Ud over, at ‘Sunken Garden’ hørte til et af hans mors yndlingssteder, har haven også en anden helt specielt betydning for prins Harry.

Det var nemlig her han og Meghan officielt annoncerede deres forlovelse.

Parret valgte stedet netop fordi det betød så meget for prinsens mor.

Se ‘Sunken Garden’ forvandlingen i videoen ovenfor

Powered by Labrador CMS