Åbner op om Marius

Kong Harald tog bladet fra munden i sin juletale 

Offentliggjort

Sagerne mod kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, har kastet det norske kongehus ud i et sandt stormvejr hele efteråret. 

Det lægger kronprinsessen ikke skjul på i dette års udgave af NRK's 'Året med kongefamilien'. 

– Det har været et krævende år og et krævende efterår for os, siger hun blandt andet.

Det er et problem

Og selv kong Harald berører emnet i dokumentaren.

– Det er klart, at vi har denne situation, når han at sige, inden han tager en kort tænkepause og fortsætter.

- Lad mig først sige, at det her med stoffer, vold og mental sundhed er et problem i Norge - og verden. Det er et problem, vi har arbejdet på, og som vi vil arbejde videre med.

Kong Harald

Tungt og trist

Han tager så tyren ved hornene og fortæller, det er svært, når det kommer helt tæt på.

- Og selvfølgelig er det tungt og trist, at en vi elsker, har skullet igennem det her. Men nu skal vi lade retssystemet fungere, som det skal, siger den 87-årige konge.

'Året med kongefamilien' blev sendt 1. juledag. 

 

Powered by Labrador CMS