Afslører Meghans ondskabsfulde øgenavn
Det lyder umiddelbart helt uskyldigt, men gemmer på et grimt budskab
Hertuginde Meghan fik tildelt et mindre flatterende øgenavn i tiden, hvor hun lavede podcasten 'Archetypes' i samarbejde med Spotify.
Det afslører den britiske royale korrespondent og kongehusekspert Neil Sean i et interview med Fox News.
Han siger også, at hun ikke anede noget som helst om det.
Brugt som advarsel
Ifølge Neil Sean blev hertuginden af de medarbejdere, der arbejdede på hendes podcast omtalt som 'Eva'.
Som en advarsel, når hun var på vej, eller hvis nogen vidste, hun slet og ret var i dårligt humør.
Lyder ganske uskyldigt
Navnet Eva lyder jo ganske uskyldigt og hyggeligt, men i Meghans tilfælde lå der ifølge Neil Sean noget ganske særligt bag det.
- Det relaterer til filmen 'Queen Bee' fra 1955, hvor hovedpersonen Eva Phillips, der spilles af Joan Crawford, gør alt for at manipulere og ødelægge livet for alle omkring sig, forklarer han til Fox News.
Humørsvingninger og urimelige krav
Han siger også, at de tidligere medarbejdere har beskrevet Meghan som vanskelig at arbejde med på grund af hendes humørsvingninger og urimelige krav.
Neil Sean nævner desuden, at hun kun ville tale med de øverste ledere, hvilket hurtigt blev trættende for personalet.