Afslører store planer for sensommeren
Frederik og Mary tager på sensommertogt med Kongeskibet
Kong Frederik og dronning Mary vil i år gennemføre et sensommertogt med besøg i Frederikshavn, Thisted og på Læsø. Togtet afsluttes på Samsø.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.
Sensommertogtet med kongeskibet "Dannebrog" vil blive gennemført fra 25. august til 28.
Starter sæsonen til maj
Allerede 7. maj indleder kongeparret årets sejlsæson, når det går om bord på kongeskibet "Dannebrog".
Det bliver kong Frederik og dronning Marys anden sejlsæson som kongepar.
En mangeårig tradition
Sommertogtet om bord på kongeskibet "Dannebrog" rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX's tid.
Officiel residens
Kongeskibet Dannebrog blev søsat den 26. maj 1932.
Det fungerer som residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

Også andre opgaver
Kongeskibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
Gennem tiden har "Dannebrog" uddannet mere end 3400 værnepligtige og sejlet over 800.000 sømil.
En mere detaljeret plan for årets sensommertogt forventes senere.