Afsløring: Prinsesse Diana løj sig ældre
Prinsessens første ansættelseskontrakt under hammeren på auktion
Et ansættelseskontrakt underskrevet af Diana Spencer forventes at indbringe tusindvis af dollars på en auktion hos auktionsfirmaet Auctioneum .
Det skriver CNN.
Kontrakten, som blev udfyldt af den unge kvinde, der senere blev verdensberømt som Prinsesse Diana, indeholder en forkert fødselsdato og blev indgået med rekrutteringsfirmaet Solve Your Problem Ltd. i maj 1979.
Opgiver forkert fødselsår
Diana opgiver i kontrakten, at hun blev født den 1. juli 1960, men det passer ikke.
Den 1. juli er god nok, men det korrekte årstal er 1961, og dermed opgav hun at være 18 år gammel og således et år ældre, end hun reelt var.
- Vores klient har altid fået at vide, at det var en bevidst handling af Diana for at fremstå ældre og dermed stærkere jobmæssigt. Og for at sikre sig en højere løn. Men der kan jo også bare være tale om en simpel fejl, lyder det ifølge CNN i en pressemeddelelse fra auktionshuset.
Bevaret som et minde
Det fremgår også, at kontrakten blev bevaret som et minde af Solve Your Problem Ltd's grundlægger og nu sælges af de nuværende ejere, skriver CNN.
Dokumentet, som forventes at blive solgt for op til $10.000, det svarer til knap 70.000 danske kroner, menes at være prinsessens første officielle arbejdskontrakt.
Se kontrakten her under.